Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Husk de psykisk sårbare


Læserbrev: Husk de psykisk sårbare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Per A. Moos Laursen, Randalsvej 56, Fredericia, kandidat til kommunalvalget, SF
Bo Amstrup
Fredericia Debat. 

Læserbrev: Der er mange dagsordner og løfter fra alle partier her op til valget 21. november. En gruppe, der er blevet noget glemt i valgkampen - synes jeg - er de unge psykisk sårbare. Der er i høj grad brug for en opprioritering af indsatserne for denne voksende gruppe af unge mennesker. I Fredericia har vi et godt samarbejde mellem regionens lokalpsykiatri og kommunens socialpsykiatri - og heldigvis for det. Men der mangler en bedre behandlingsindsats på regionens psykiatriske sengeafdelinger, hvor der er for få sengepladser, mangel på psykiatere og for lidt plejepersonale.

Det fører ofte til for hurtige udskrivninger. Og så er der brug for flere støtte- kontaktpersoner i den kommunale socialpsykiatri, hvilket medfører lange ventelister til at få den nødvendige støtte og opfølgning, f.eks. efter indlæggelse.

Depression, angst og personlighedsforstyrrelser fylder mere og mere blandt unge. Jeg tror det bl.a. skyldes det præstationsræs, der i høj grad er kommet til at præge samfundet i de senere år. Det er der brug for et opgør med, hvis udviklingen med stadig flere psykisk syge/sårbare unge mennesker skal vendes.

Derfor har SF lanceret vores "Ro på - reform." I satspuljeforliget har SF netop fået indført gratis psykologhjælp til de 18 - 20-årige. Men her og nu er der også brug for en opprioritering af psykiatrien i region og kommuner. Det vil vi i SF arbejde for.