Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Kvinder på krisecentre


Læserbrev: Kvinder på krisecentre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Birgitte Moos Laursen, Randalsvej 56, Fredericia, kandidat til kommunalvalget, SF
Picasa
Fredericia Debat. 

Læserbrev: En kvinde, der søger hjælp på et krisecenter, er en kvinde på flugt. Ofte flygter kvinden fra mange års liv med en partner, som har øvet vold mod hende og evt. også hendes børn, som hun har med sig. Det kan dreje sig om fysisk og eller psykisk vold. Personalet på et krisecenter er veluddannet, de gør deres bedste for at hjælpe kvinden og hendes børn.

Kvinden bliver hjulpet med mad og tøj til hende og børnene, samt mange samtaler og kontakt til kommunen m.m., men det, der mangler i sådan et forløb, er mulighed for at få hjælp hos en psykolog.

For et par år siden var det helt naturligt, at kvinden fik tildelt fire timers psykologhjælp, det var ikke meget, men dog noget. Hendes børn får stadig tildelt 10 timers psykolog.

Det ville være en stor hjælp, hvis kvinderne på krisecentrene kunne modtage psykologhjælp, men det er desværre blevet stoppet januar 2016, da pengene tidligere blev bevilget gennem satspuljen.

SF vil kæmpe for, at der fremover vil blive tildelt kvinder på landets krisecentre psykologhjælp.