Læserbrev: Trelde-skovene og 52 ejeres skæbne er nu beseglet


Læserbrev: Trelde-skovene og 52 ejeres skæbne er nu beseglet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Karsten Byrgesen, Hjarnøvej 7, Fredericia, medlem af Fredericia Byråd, løsgænger
Peter Leth-Larsen
Fredericia Debat. 

Læserbrev: På byrådsmødet 5. marts sagde jeg, at det politiske flertal og naturfredningsforeningen (DN) er i gang med at løse et problem, der ikke eksisterer. Trelde-skovene trives og er i fin form, godt holdt i gang og plejet af ejerne, støttet at konsulenter.

Det er et problem, at en meget lille "elite" fra DN kan knægte skovejere og godtfolk.

Trelde-skovene og 52 ejeres skæbne er nu beseglet. Et flertal i byrådet har vedtaget at være medfremsender af DN rejsning af en fredningssag.

Kald det demokratiets røst. Jeg kalder det det, det er: et overgreb.

I kommunens sagsfremstilling (pkt. 99 på byrådsmødet 5. marts) anføres det, at den kommende fredning har en ekspropriationslignende karakter. Det er det, jeg kalder et umotiveret overgreb.

Der er mange, der undrer sig over, at et politisk flertal, har valgt DN's side, og dermed har gjort sig til part i en sag. De undrende er skovejerne, naturelskerne, jægere og såkaldt almindelige fredericianere samt undertegnede og Venstres byrådsgruppe.

Ved teknik- og miljøforvaltningens skrivelse til DN af 8. marts tilslutter et flertal i byrådet sig fredningen i såvel form som karakter ved at være medfremsender af rejsningen af fredningssagen.

Teknik og miljø ved Fredericia Kommune understreger overfor DN og borgerne, at Fredericia Kommune som medfremsender vil få medindflydelse på fredningens udformning og bestemmelser. Et udsagn der blev gentaget otte gange i indstilling nr. 99 (på byrådsmødet).

Men hvad er fup og hvad er fakta?

I min analyse og fremlæggelse på byrådsmødet kunne jeg i samme indstilling (nr. 99) læse og redegøre for, at samme forvaltning understreger "at kommunen - hvis det besluttes ikke at tage imod invitationen til at blive medrejser af fredningsforslaget - stadig vil have mulighed for at få indflydelse på den eventuelle frednings reguleringer og bestemmelser".

Altså er det fup at begrunde en medfremsendelse med frygten for, at vi som kommune mister indflydelse ved en evt. fredningssag. Det er derimod fakta, at kommunen med et nej tak til naturfredningsforeningens invitation stadig ville stå i en usvækket forhandlingsposition.

Det er værd at bemærke, at et byrådsflertal også udpegede to fredningstilhængere som en slags politisk følgegruppe. Mine bemærkninger og gode råd om at overveje en fra "hver lejr" altså en tilhænger og en skeptiker, fik en hård medfart fra Enhedslisten og DF, der er sprunget ud som det nye grøn/røde makkerpar.

En fredning og den "pasningspligt" kommunen deraf pådrages koster dyrt. Regningen kan kun udskrives til vores kommunale budget, - altså indhug i kærnevelfærd, trafiksikkerhed, skole osv.

Læserbrev: Trelde-skovene og 52 ejeres skæbne er nu beseglet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce