Skift formand for kultur- og idrætsudvalget


Skift formand for kultur- og idrætsudvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Søren Stampe, Agerleddet 25, Fredericia, bestyrelsesmedlem i Fredericia Konservative Vælgerforening
Billede
Fredericia Debat. 

Læserbrev: Har borgmesteren banket de byrådsmedlemmer, der synes, at tri-sagens behandling var under al kritik?

Det spørgsmål må stå tilbage efter Fredericia Dagblads opfølgning på sagen 27. august.

Er de tvunget til tavshed, eller har de fået noget til gengæld for deres tavshed?

Måske har de fået opbakning til mærkesager på næste års budget?

Et er sikkert: At en sag som denne, hvor der er så mange kritikpunkter af udvalgsformanden, bliver håndteret på denne måde, leder direkte til politikerlede.

Hvordan kan det undgås i en sag, hvor borgmesterens fortrykte underskrift har været misbrugt, hvor der er truffet beslutninger uden udvalgets eller byrådets medlemmers viden eller inddragelse, eller hvor al kritik forstummer, når borgmesteren kom retur fra ferie?

Hvordan kan det nogensinde være okay at lægge låg på sådan en alvorlig sag, uden at den får nogen former for konsekvenser?

Skal der virkelig sendes et signal til borgerne om, at man i Fredericia Byråd kan tillade sig at tilsidesætte demokratiet, etik, moral samt ordentlighed.

Hvad skal debatten til byrådsmødet 3. september gøre godt for, når byrådsmedlemmerne nu tilsyneladende er så enige, og ingen vil eller tør sige mere?

Er den bare skuespil for borgernes skyld?

Vi har allerede et teater i byen, og de gør det fremragende, så byens borgere er bedre vant og kan godt gennemskue skuespillet i denne såkaldte debat.

Fredericianerne er ikke naive og hopper ikke på forsøget med først at negligere sagen, for dernæst at skyde størstedelen af skylden på embedsmændene. Det er og bliver et politisk ansvar, og det hviler på Lars Ejbys skuldre.

Tri-formand Carsten Andersen gjorde det fra start klart, at han er færdig med at arrangere noget sammen med kommunen.

Det er fuldt forståeligt, for det var en helt igennem urimelig situation, Lars Ejby satte ham i ved at vise sig som en utroværdig partner.

Susanne Eilersens forslag med kaffe og kvaje-kage synes at være noget utilstrækkeligt og næppe noget, der kan genoprette tilliden.

Det kan en ny udvalgsformand derimod!

Hvorfor har vi endnu ikke hørt en udtalelse fra borgmester Jacob Bjerregaard i denne sag?

Vi må formode, han også har en holdning til denne sag, og at det også er i hans interesse at finde en acceptabel løsning?

Den Konservative Vælgerforening i Fredericia vil på baggrund af ovenstående opfordre borgmester Jacob Bjerregaard til at løsne Lars Ejby fra posten som formand for kultur- og idrætsudvalget.

Det er den eneste mulighed for at opretholde tilliden hos borgerne i Fredericia og sikre et godt samarbejde med foreningslivet fremover.

Skift formand for kultur- og idrætsudvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce