Tina Dickow kommer til Fredericia: Billetsalg begynder i næste uge

Tina Dickow spiller en forholdsvis kort turné næste år. Den fører hende blandt andet til Fredericia. Foto: Michael Svenningsen

Tina Dickow kommer til Fredericia: Billetsalg begynder i næste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den roste og populære sangskriver giver koncert i T.Hansen Arena til oktober.

Fredericia: Efter lidt fravær fra den danske musikscene er Tina Dickow tilbage.

Dels med et nyt album "Fastland" og dels med en turnéplan, der blandt andet fører hende til Fredericia.

I en række af kun ni koncerter næste efterår findes T.Hansen Arena i Fredericia, hvor hun vil optræde solo 27. oktober.

EventC arrangerer og skyder billetsalget i gang på mandag klokken 10.

- Det bliver en siddende koncert med plads til 1.500 mennesker. Samme model som TV2 15. marts, siger EventC-direktør Ulrich Nicolaisen.

Han glæder sig over aftalen - og over at den ombyggede hal i idrætscentret er så god til koncertbrug.

Glæder sig helt vildt

Tina Dickow har altid haft en god fornemmelse for den akustiske solo-optræden med sine singer/songwriter-sange.

- Jeg kan ikke dy mig for at spille en del af mine Fastland-koncerter på dén måde: Alene med mine guitarer og mine fodtrommer og med god tid til at snakke og fortælle historier fra det virkelige såvel som det uvirkelige liv. Det store spørgsmål bliver, om jeg tager mundharpe og banjo med igen, eller om jeg hiver helt nye instrumenter med på scenen. Det er en cliffhanger, der er til at tage at føle på! Nyt bliver det i hvert fald, og jeg glæder mig allerede helt vildt, lyder det fra sangerinden.

Da hun sidst var på turné i 2017, var anmelderne glade. Aarhus Stiftstidende skrev blandt andet i en seksstjernet anmeldelse: "Hun er en aldeles fremragende formidler. Kloge ord, der maner til eftertanke. Det ledsages alt sammen af en skøn humor, der både er underfundig, skæv, underspillet, jysk og med masser af selvironi. Pragtfuldt. Hvem sagde Hausgaard?".

Det er anden gang, EventC arrangerer koncert med Tina Dickow. Første gang var på Hindsgavl Slot.

Tina Dickow kommer til Fredericia: Billetsalg begynder i næste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce