Anmeldelse: "F1 2019" - flot fornyelse

F1 2019 fra Codemasters holder fast i alt det, der har gjort franchisen så populær: høj realisme, flot grafik og et imponerende blik for detaljer. Dertil kommer en forbedret career mode og spritny story mode. Pr-foto

Anmeldelse: "F1 2019" - flot fornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Multi-platform: Codemasters følger op på deres serie af ultra-realistiske Formel 1-spil med 2019-udgaven.

Codemasters har arbejdet i to år på dette spil, og der er godter i posen til de trofaste fans.

Denne gang begynder career mode i en F2 bil, hvor man kører nogle få løb. De få løb giver dig en fod indenfor i F1-verdenen, inden det går rigtigt løs. Det er en dejlig fornyelse i forhold til tidligere titler, hvor man er blevet kastet mere direkte ud i Formel 1-løbene. Ud over introen i F2-bilen er der også lavet en helt ny story-mode, der er med til at løfte spillet ud af den prøvede og måske kedelige følelse af bare at gennemspille bane efter bane, som man kender det fra de tidligere F1-spil.

Når det så er sagt, bygger F1 2019 i høj grad videre på foregående titlers dyder - og det er ikke nogen dårlig ting.

Imponerende detaljer

Sublim grafik er efterhånden forventeligt i Codemasters realistiske F1-franchise, men "F1 2019" formår alligevel at imponere med sin detaljegrad. Bilerne står skarpt i deres 2019-udseende, og banerne kommer så flot til live, at man virkelig føler, at man kører på de rigtige baner rundt om i verden i bl.a Østrig, Tokyo og Italien.

"F1 2019" rummer fine muligheder for multiplayer, og spillet er gearet til at skulle bruges til den voksende interesse for E-sport. Man kan igen hygge sig med at køre legendariske biler, og selv om det ikke er en nyhed, så er det stadig rigtig fedt.

Som det er tilfældet med årligt tilbagevendende titler som FIFA, Madden, NBA 2K med videre, kan man sagtens argumentere for, at det er ny vin på gamle flasker - men for "F1 2019" gælder, at den nye vin smager rigtig, rigtig godt.

Titel: "F1 2019"

Platform: PS4, Xbox One, pc

Udgivelsesdato: 28. juni

Anmeldelse: "F1 2019" - flot fornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce