I næste weekend er det rent op ad bakke i Vejle

Et sus af fart fra stranden op ad bjerget. Det hele er overstået på lidt over et minut. Men hver deltager kører turen i Munkebjerg Hillclimb fem gange. Pr-foto

I næste weekend er det rent op ad bakke i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart er der tid til årets Munkebjerg Hillclimb, der byder på 107 klassiske biler og bl.a. en kostbar engelsk-italiensk sportsvogn.

Hillclimb. Ordet alene emmer af bilhistorie, og disciplinen, hvor chauffører konkurrerer mod uret for at køre hurtigst muligt op ad nogle udfordrende serpentinerveje, er blandt de ældste i motorsporten.

Den første kendte hillclimb ved La Turbie nær Nice i Frankrig fandt sted for så længe siden som 31. januar 1897.

Overalt i verden afholdes der hillclimb, og selvfølgelig også i Danmark. Det nok mest kendte løb er Munkebjerg Hillclimb, ved Vejle, der i år foregår søndag 11. august. Her er der gratis adgang til at betragte løbet med de klassiske biler, men der er også en række racerarrangementer lørdag.

De i alt 107 biler, der er mellem 29 og 86 år gamle, starter med et minuts mellemrum på sydsiden af Vejle Fjord og kører op ad serpentinevejen med mål ved Munkebjerg Hotel. Bilerne kører ruten fem gange, to gange træning og tre heat i selve løbet. Ruten er 1,6 kilometer med en række krævende sving. For at gøre det hele så retfærdigt som muligt er der er en række klasser, alt efter, hvor gamle bilerne er.

Tilskuerne har en betagende udsigt over Vejle Fjord. Her er det Vejlenseren Ernest Kristensen, der suser op ad bjerget i sin SS 100 fra 1933. Pr-foto
Tilskuerne har en betagende udsigt over Vejle Fjord. Her er det Vejlenseren Ernest Kristensen, der suser op ad bjerget i sin SS 100 fra 1933. Pr-foto

Mange unikke

Man kan komme helt tæt på bilerne både ved start nede ved stranden og ved mål og ryttergård oppe på toppen ved Munkebjerg Hotel. Der køres hele dagen fra kl. 09-17.

Der er en lang række meget specielle biler, men en af de mere unikke er nok en Jaguar-Ferrari-Biondetti Spyder Corsa fra 1950. Den køres af Kaj Bertelsen, der er kendt som lidt af en Ferrari-ekspert, og bilen er kun bygget i et eneste eksemplar til Formel 1 på italienske Monza i 1950.

Munkebjerg Hillclimb samler hvert år flere og flere tilskuere, og derfor byder arrangørerne i år som noget nyt på en fem meter bred storskærm placeret i ryttergårdsområdet.

Tilskuerne kommer helt tæt på bilerne i ryttergården. Her er det hotelejer Hans Geschwendtner fra Munkebjerg Hotel, der viser sin Austin-Healey 3000 Mk 1 fra 1959. Pr-foto
Tilskuerne kommer helt tæt på bilerne i ryttergården. Her er det hotelejer Hans Geschwendtner fra Munkebjerg Hotel, der viser sin Austin-Healey 3000 Mk 1 fra 1959. Pr-foto

I næste weekend er det rent op ad bakke i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce