Onsdagsord: Er der en knap til inspiration?

Hvor finder vi mennesker egentlig inspiration, lyder det i denne klumme af Maria Skuladottir, der her ses til venstre som Tarzans mor Kala i den igangværende musical. Arkivfoto: Søren Malmose/Fredericia Teater

Onsdagsord: Er der en knap til inspiration?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor sidder inspirationen henne? Er der en knap, du lige kan trykke på og så aktiveres den?

Jeg tænker, jeg taler for en stor del af menneskeheden, hvis jeg siger, at det nogle gange føles som om, inspirationen sidder på kanten af en plade chokolade eller de tusindvis af sære ting, man finder i sine køkkenskabe en sen aften, når noget bare skal laves færdig, mens man er blottet for den såkaldte inspiration...

Men hvad er det, som fremkalder den? Og kan vi aktivt selv gøre noget for at blive inspireret?

Hvis du går på nettet og søger på "Hvad er inspiration?" - rigtig gættet det gjorde jeg - så kan du via Gyldendals, Den Store Danske, få en ganske lang historisk videnskabelig forklaring på dette.

Der findes et utal af berømte videnskabsmænd, filosoffer og andre kloge hoveder, som har gjort sig tanker om og forsøgt at definere, hvad inspiration er.

Måske du nu bliver inspireret til at studere det selv efter min klumme... Fra mig får du nu, hvad jeg lige hæfter mig ved, og som jeg finder både interessant og betryggende.

Lystigt scroller vi igennem Instagram, Pinit, Facebook, LinkdIn og hvad de nu ellers hedder, i vores søgning efter inspiration til vores næste projekt. Jeg scroller så meget nogle gange, at det faktisk lammer mig, og gør mig helt uberørt af selv de mest obskure nyheder.
Her vil jeg tænke på Mikkel Urups ligning. For hvis jeg nu huskede livet, jeg er i og indånder - inspirare, som det hedder så smukt på italiensk - så kunne det være, at der skete "noget".
Arkivfoto: Kim Rune
Arkivfoto: Kim Rune

Vores hjerner er ganske utrolige. Det, vi forstår som tanker, er kun den forsvindende lille del af den synlige top af et gigantisk, usynligt isbjerg af ufattelige hurtige tankeprocesser i vores hjerner.

Vores hjerner opfanger altså meget mere, end vi kan begribe. Og for simpelthen at kunne overleve det hav af informationer, vi mennesker dagligt møder, arbejder vores bevidsthed hårdt på at fastholde os til kun at registrere de mest livsnødvendige sager på vores vej. Klø sig på næsen, registrere sult og tørst, huske at hente vores børn, fokusere på arbejdet osv.

Hjernen må altså overse en kolossal række af mellemled for at fungere. Og måske er det netop disse mellemled, som er potentielle interessante inspirationskilder?

En anden artikel, jeg faldt over i min søgen efter inspiration til inspirations skrivning, er skrevet af kunster Mikkel Urup. Jeg synes, at han har lavet nogle ret gode arbejdsnoter omkring inspiration.

Han påstår, at vi ikke kan blive inspireret, hvis vi forholder os uengageret eller uinteresseret til de indtryk, vi får igennem livet. Ifølge Mikkel Urup kan selv dagligdagens oplevelser blive en fantastisk inspirationkilde, hvis du intenst oplever den.

Han opstiller en ligning : LIV + INDTRYK = INSPIRATION. Uden liv i ligningen, vil vi blot få en spejling af indtrykkene på lige fod med et videokamera, uden en person til at føre kameraet.

Hmmm... jeg melder mig klar i den store skare af skønne, ordinære og knap så overskudsagtige mennesker, som bare gerne vil komme hel og forstandig igennem en hverdagsuge med madplan, manglende søvn og arbejde.

Men når jeg så endelig får slået røven i sædet og lader madplaner være madplaner. Så synes jeg, det er en betryggende viden, at hvis jeg omgiver mig med og tænker på de ting, jeg gerne vil udrette, så er muligheden der for at blive inspireret.

Vores hjerner har ifølge videnskaben brug for den type næring for at kunne skyde en eksplosion af inspiration af sted. Hvis vi ikke en gang imellem løsriver os fra vores vante rutiner og lader os påvirke, så fodrer vi ikke den nederste del af tankernes isbjerg.

For inspirationen opstår som en pludselig ny erkendelse på baggrund af noget, vi oplever, men som vi måske ikke opfatter med det første.

Jeg har nogle gange oplevet dette lynnedslag af inspiration. Når jeg fx har knoklet rundt i prøvelokalet på en af vores forestillinger på teatret, eller jeg har gået hjemme og øvet og øvet...og øvet på replikker og sange.

Så oplever jeg ofte, at det er med hånden i køledisken, når jeg rækker ud efter en liter sødmælk, at "noget" rammer mig. At jeg bliver inspireret. I den mest ligegyldige og simple handling kan jeg pludselig blive ramt af : "nå ja for fanden! Hvis jeg nu bare spiller den her følelse i replikken..." Det elsker jeg.

Så vi skal fodre os selv for at kunne blive inspireret. Vi kan med vores vilje åbne øjnene for enten de umiddelbare inspirationskilder i vores dagligdag eller opsøge, hvad vi tænker kunne inspirere os. Og vi har et væld af muligheder.

Lystigt scroller vi igennem Instagram, Pinit, Facebook, LinkdIn og hvad de nu ellers hedder, i vores søgning efter inspiration til vores næste projekt. Jeg scroller så meget nogle gange, at det faktisk lammer mig, og gør mig helt uberørt af selv de mest obskure nyheder.

Her vil jeg tænke på Mikkel Urups ligning. For hvis jeg nu huskede livet, jeg er i og indånder - inspirare, som det hedder så smukt på italiensk - så kunne det være, at der skete "noget".

Onsdagsord: Er der en knap til inspiration?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce