Onsdagsord: Hvorfor vælge den negative vinkel?


Onsdagsord: Hvorfor vælge den negative vinkel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mads Thejl Hansen, advokat
klummeskribenter
Kommentar. 

Der er mange, der gør noget godt for vores by. Der er mange initiativtagere, og der er mange, der arbejder rigtig hårdt for at skabe gode rammer for sport, musik, ungdom mv. Kultur generelt. Både på eliteniveau og for alle os borgere.

Det, synes jeg, bør hyldes. Men det er der mange, der vælger ikke at gøre.

Den seneste tid har jeg kunnet læse flere kommentarer, blandt andet på Facebook, hvor flere vælger den negative vinkel på de initiativer, der tages i vores by.

Blandt andet kunne man se i dagspressen, at Fredericia Teater havde et underskud på halvårsregnskabet. Flere folk vælger at tolke dette, som om teatret ikke kører økonomisk fordelagtigt, og derved se helt bort fra de fakta, at der dels er tale om et halvårsregnskab, dels at der ikke har været store forestillinger endnu i år. Samtidig har det været en varm sommer, hvor folk ikke har valgt at tage i teatret, men derimod sidde i haven eller tage på stranden.

Derfor, synes jeg, vi bør give et skulderklap til de mennesker, både sponsorer, investorer og ikke mindst de frivillige kræfter, der ligger bag store som små initiativer, i vores by.

Samtidig kunne man læse, at der er flere negative kommentarer omkring renovering af Fredericia Idrætscenter, og at dette ikke skulle gavne hverken byen eller bredden indenfor idræt. Igen den negative vinkel, uden at se det store billede og den langsigtede virkning af de gode initiativer.

Jeg vælger at se det store billede.

Først og fremmest gør teatret en enormt stor forskel i forhold til branding af byen. Der er tale om et halvårsregnskab, og dels er der tale om en allerede nu igangværende, stor forestilling i form af Tarzan. Denne forestilling er allerede godt i gang med at sælge et rekordstort antal billetter, og samtidig fortsætter den store branding af byen, som teatret har stået for de seneste år.

I forhold til Fredericia Idrætscenter så må det stå klart for de fleste, at de flottere og bedre rammer, der er skabt omkring et af byens fyrtårne, her i form af Fredericia Håndboldklub, giver god mening.

Det er helt åbenbart, at dette også er medvirkende til at få flere unge mennesker til at interessere sig for sport i konventionel forstand. Især i disse tider, hvor andre forhold trækker i børn og unge, herunder sociale medier, computerspil mv.

Man skal være over ordentlig sortseer for ikke at kunne se det store billede og det fremtidsrettede perspektiv i, at disse initiativer gavner vores by. Både på eliteniveau og for bredden. Især i forhold til Fredericia Idrætscenter, der virkelig trængte til et overordentligt ansigtsløft, idet der reelt ikke er renoveret eller ændret det store i de oprindelige faciliteter, der blev bygget i 1960'erne.

Selv vælger jeg at hylde de gode initiativer og den store arbejdsindsats, der ligger bag disse. Det gavner byen, det gavner bredden og det gavner de muligheder, der er, for at dyrke det kulturelle i en by som Fredericia og ikke mindst brande byen og de sportslige og kulturelle muligheder og tilbud.

Derfor, synes jeg, vi bør give et skulderklap til de mennesker, både sponsorer, investorer og ikke mindst de frivillige kræfter, der ligger bag store som små initiativer, i vores by.

Jeg er fæstningsdreng.

Onsdagsord: Hvorfor vælge den negative vinkel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce