Drømmer jeg, eller er jeg vågen?


Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Drømmer jeg, eller er jeg vågen? Eller er det blevet jul i utide?

Nej, det er optakten til valg, så er der nemlig Løkkes store gavebod.

Nu har vi i fire år ikke hørt om andet end besparelser, og så lige pludselig er der 400 millioner til børn og 400 millioner til ældre og så lige en milliard til ulandsbistand og sikkert også noget, jeg ikke har hørt om.

Hver dag nye bevillinger - gad vide hvor pengene kommer fra?

Joh, vi betaler dem nemlig selv.

Cirkus Christiansborg med Løkke i spidsen gør bare, som han plejer, nemlig fodrer hunden med sin egen hale.

Regionerne skal spare, og det skal kommunerne også - endda rigtig mange penge.

Der er sparet på uddannelse, og pensionisterne giver penge til satspuljer, så der snart ikke er råd til rugbrød mere, men pyt, så kan de jo få ældrecheck.

Ha ha, den er der nemlig ingen, der får ret meget af.

Den er nemlig afhængig af indkomst, og alle har jo desværre sparet op i ATP og arbejdsmarkedspensioner, og da det jo er indkomst og beskattes, om det så er aldrig så lidt, ja så udhuler det den højt besungne ældrecheck.

Og er man så så uheldig at have lidt på en konto til vedligeholdelse af hus eller pålagt tvungen fjernvarme, eller en budgetkonto hvor alle udgifterne ligger i januar, så ups, så var den ældrecheck kun en drøm.

Og det, der undrer mig meget mere, er, hvorfor dobbelt så meget til ulandsbistand som der bliver givet til vore ældre?

Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.

Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce