Fjernvarme ja. Men er fyring med biomasse også det rigtige?


Fjernvarme ja. Men er fyring med biomasse også det rigtige?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Torben Busk, Sundgårdsvej 18, Horsens
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Horsens gør det. Mange andre gør det. De omstiller til fyring med blandt andet træflis. Men er biomasse i bedste fald en kortsigtet overgangsteknologi?

Ofte udleder afbrændingen af biomasse mere CO2 end kul, fastslår en ny rapport fra Klimarådet. Danmark har EU's klart største import af biomasse, og vores forbrug per indbygger ligger markant over det globale gennemsnit.

Danmarks Naturfredningsforening ser gerne biomasse helt udfaset inden 2040. EU har varslet skærpede krav til bæredygtig biomasse. Socialdemokratiet siger, at biomasse har gavnet klimaet i den hurtige omstilling væk fra kul, men nu er det på tide at skifte spor. Og i Horsens er vi lige ved at opgradere til yderligere biomasseforbrænding. Det er da til at blive helt rundtosset af.

De lærde strides. Det vidner klimadebatten i høj grad om. Tilbage sidder vi forbrugere, der i sidste ende skal betale regningen for eventuelle fejlinvesteringer.

Nu skal Folketingets partier til at forhandle en ny energipolitisk aftale for perioden 2020-30. Vi kan som forbrugere vel kun håbe, at de kæmpeinvesteringer, der allerede er gjort i biomasse, ikke spildes på gulvet.

Fjernvarme ja. Men er fyring med biomasse også det rigtige?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce