Flygtninge og indvandrere koster langt mere end 36 mia. kr. årligt


Flygtninge og indvandrere koster langt mere end 36 mia. kr. årligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kim Harlev, Konsul Jensens Gade 14, Horsens
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Fra tid til anden opstår der polemik omkring Danmarks udgifter til ikke-vestlige indvandrere.

De officielle tal siger omkring 36 mia. kr. årligt (i 2018), men de virkelige udgifter er langt større.

Således kom der i april 2017 en økonomisk analyse fra Finansministeriet. I bilag 3 tabel 1 kan man læse følgende:

Udgiften til ikke-vestlige indvandrere udgør 55 mia. kr/år og til deres efterkommere 23 mia. kr./år, i alt 78 mia. kr./år.

Når medierne så siger, at udgiften var på omkring 33 mia. kr. årligt i 2017, så hænger det sammen med, at Finansministeriets analyse primært drejer sig om nettoudgifter!

Man har åbenbart fratrukket skat og afgifter - indbetalt af indvandrere og efterkommere på 45 mia. kr. om året - og kommer så "ned" på de 33 mia. kr. årligt.

Men det ligner ren talmanipulation. For når man siger, at udgifter til for eksempel sygehuse er på omkring 40 mia. kr. årligt, så fratrækker man jo ikke her de ansattes betalinger til skat og afgifter!

Ifølge Finansministeriet er udgiften til ikke-vestlige indvandrere på 78 mia. kr. årligt (analyse april 2017).

Man behøver ikke at være nationaløkonom for at kunne regne ud, at det kun er et spørgsmål om tid, før hele det danske velfærdssystem vil bryde totalt sammen.

Derudover oplever Danmark i dag en rystende, stor og grov kriminalitet, hvor rigtig mange er begået af indvandrere fra de muslimske lande.

Aktuelt blev der i uge 39-40 i København, Aarhus, Aalborg og Odense ved retsmøder i byretterne fremstillet 321 personer.

Af dem er der 174 navne, som ikke er danske - de fleste er arabiske.

Lovovertrædelserne drejer sig om vold, voldtægter, trusler om vold, røveri og narkokriminalitet. Det er altså særdeles grov kriminalitet, hvor langt over 50 pct. af de tiltalte har anden etnisk herkomst.

Dagligt kan vi læse i aviserne om nye grove lovovertrædelser, hvor der i rigtig mange tilfælde efterlyses personer af enten mellemøstlig eller nordafrikansk udseende.

Selvom vi også tidligere har haft kriminalitet i Danmark, har det aldrig været i et sådant omfang og af en så grov karakter, som det, vi ser nu.

Og det værste er, at de unge, som vokser op i dag og ikke kan huske hverken 10, 20 eller 30 år tilbage, tror, at dette er en helt normal tilstand her i Danmark.

Det er svært at forstå, at det enorme antal migranter fra Mellemøsten skulle være en berigelse for Danmark.

Flygtninge og indvandrere koster langt mere end 36 mia. kr. årligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce