Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Fredericia Kommune har sagsbehandlingstid på halvandet år


Læserbrev: Fredericia Kommune har sagsbehandlingstid på halvandet år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henning L Troelsen, Prangervej 86, Fredericia, kandidat for SF til kommunalvalget
Morten Pape/Scanpix Denmark
Læserbrev. 

Læserbrev: Min datter på 10 år har en handicapbil, som skal udskiftes. Hendes hjælpemidler har ændret sig, så hun kan nøjes med en mindre bil, og bilen har passeret de 6 år, som loven foreskriver, før hun kan søge om en udskiftning af bilen.

Datteren er spastisk og kan ikke stå og kun gå ved hjælp af ganger og gåcykel. Derudover har hun en kørestol. Så der er ikke så meget at være i tvivl om i forhold til behovet. Det er jo en genbevilling, vi taler om!

Vi skrev derfor i august 2017 en ansøgning til Fredericia Kommune om udskiftning, og kommunen svarede allerede dagen efter med et nyt spørgeskema, hvor vi så skulle skrive det hele en gang til og så med orientering om, at sagsbehandlingstiden i "Hjælpemidler & Kommunikation for tiden er på 1 - 1½ år". Dertil kommer jo så de måneder, der vil gå med at få selve bilen - samt at få bilen indrettet til pigen.

Det synes jeg er at have disrespekt for de handicappede.

På hvilket andet område ville man acceptere en sådan sagsbehandlingstid?

Det er da også sådan i Danmark, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det her område er på 33 uger, og i nogen kommuner kan de klare det på 11 uger. Men i Fredericia skal der bruges 52 til 78 uger til at behandle en genbevillingssag. Det er tæt på bundrekorden i Danmark, som er på 81 uger.

Det er ikke godt nok, Fredericia. Det kan du som borger gøre noget ved, når du stemmer til kommunalvalget.