Snart skal der sættes kryds - Husk hvad politikerne har gjort


Snart skal der sættes kryds - Husk hvad politikerne har gjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ejgil Grøn Johansen, Valmuevej 30, Horsens
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Inden længe kommer der folketingsvalg. Det høres overalt, hvor der er politikere til stede. Der er ikke de forbedringer for befolkningen, de ikke vil gøre.

Men husk:

Mange af de politikere, der sidder på tinge i dag, sad der også, da der blev vedtaget en kommunalreform. De sad der også, da amterne blev nedlagt, og nu vil de nedlægge regionerne.

De sad der også, da der vedtoges at bygge supersygehuse, som endte med at blive så dyre, at de måtte sløjfe køkkenerne i fem af de syv supersygehuse.

Bare det at vore folkevalgte kan tænke at bygge et supersygehus til tre mia. kr. uden et køkken.

Bare for at komme rundt på sygehuset bruger lægerne op til en time pr. vagt på at cykle op til 28 km.

De sad der også, da de besluttede Femern-forbindelsen, hvor Danmark betaler hele gildet. Tyskerne betaler ikke en euro.

Der går jo nok også lang tid, før de kommer i gang med selve byggeriet. Men hvert år skal der nye landmålinger og vedligehold til på det, de allerede har startet, som koster millioner om året.

De sad der også, da de besluttede Togfonden med timekørsel mellem de fire store byer, København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Men de tog, de har købt, kan ikke køre så hurtigt, at de kan nå det indenfor en en time.

Heldigvis ser det ud til, at togbroen over Vejle Fjord ikke bliver til noget. Men alligevel rettes skinnenettet ud til ubehag for mange mennesker langs strækningerne.

De sad der også, da de købte IC4-togene, helikopterne og alt det andet, som heller ikke virkede. For eksempel glemte de at spørge, hvor mange decibel de nye jagerfly laver.

De sad der også, da de ødelagde Danmarks Radio og DR Sporten, som de lige havde flyttet til Aarhus.

De sad der også, da de besluttede at sælge Post Danmark til Sverige med det resultat, at postbude og biler er blevet blå. Det danske postvæsen har brugt den røde farve siden 1624. Men vi siger pyt.

De sad der også, da Kærshovedgård, Lindholm, vildsvinehegnet og grænsekontrollen blev besluttet.

Det var de samme, der sendte Danmark i krig i Irak, og hvor vi så resultatet i 2015. Blot vil de ikke vedkende sig deres ansvar, men skyder skylden på EU's ydre grænser.

Det er de samme, der tvangshjemsender børn.

Men husk, vi har selv stemt dem ind.

Det var de samme, der sendte Danmark i krig i Irak, og hvor vi så resultatet i 2015. Blot vil de ikke vedkende sig deres ansvar, men skyder skylden på EU's ydre grænser. Det er de samme, der tvangshjemsender børn. Men husk, vi har selv stemt dem ind.

Snart skal der sættes kryds - Husk hvad politikerne har gjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce