3F efter Bios-sag: Vores tålmodighed med regionen er brugt op

Ifølge regionen har 134 tidligere bios-ansatte fået afklaring på deres sag, mens knap 180 sager er sendt tilbage til reddernes fagforeninger og de resterende 200 sager endnu ikke er blevet behandlet. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix 2015

3F efter Bios-sag: Vores tålmodighed med regionen er brugt op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over et år efter ambulanceselskabet Bios gik konkurs, ligger Region Syddanmark og reddernes fagforeninger stadig i strid om de tidligere Bios-ansattes manglende løn. Nu samler 3F alle sagerne hos hovedsædet i København. Hvis der ikke snart kommer en løsning, må vi gå videre i det fagretslige system, siger gruppeformand.

Løn: I over et år har Region Syddanmark og de syddanske 3F-afdelinger ligget i strid om udbetalingen af de tidligere Bios-ansattes manglende løn. Ifølge regionen var der i starten af denne måned dog blot 134 af cirka 550 tidligere Bios-ansatte, der havde fået afsluttet deres sag, mens knap 180 sager er sendt tilbage til reddernes fagforeninger. 

Det får nu 3F's transportgruppe til at hente sagerne fra 3Fs lokalafdelinger til hovedsædet i København, fortæller gruppeformand Jan Villadsen fra 3F.

- Vores tålmodighed er brugt op. Vi og vores medlemmer er dybt frustrerede over, at der ikke sker noget, så vi har bedt vores afdelinger om at komme til møde torsdag, og så overtager vi sagerne. Og så snart vi har et overblik først i næste uge, så retter vi henvendelse til regionen om, at nu vil vi have det her løst. Og hvis det ikke bliver løst, så må vi gå videre i det fagretslige system, siger han.

Det er et initiativ, som Thyge Nielsen (V), formand for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, hilser velkommen.

- Jeg synes, det lyder som en god idé. Vi har også en meget stor interesse i at få den her sag afsluttet. Og det kan godt være, at det er nemmere, hvis der kun er en fælles part, som man skal forhandle med, siger han.

Sagen kort
Det dansk-hollandske ambulanceselskab Bios blev erklæret konkurs den 27. juli 2016.Omkring en måned senere meldte Lønmodtagernes Garantifond (LG) ud, at man ikke ville betale de tidligere ansattes løn. Regionen har tidligere tilkendegivet at ville dække de tidligere ansattes løn i tilfælde af et afslag fra LG.  

Ikke megen vilje

Thyge Nielsen håber dog ikke, at sagen bliver nødt til at komme videre i systemet.

- Jeg er enig i, at hvis vi ikke finder en løsning, så kører det fagretslige system. Men jeg så gerne, at man fik sig sat rundt om et bord i en nogenlunde entydig gruppe fra begge sider og fik fundet ud af, hvordan vi tolker og løser det her, siger formanden. 

Selvom Jan Villadsen håber, at rettens vej ikke bliver nødvendig, så ser han det som sidste udvej:

- Indtil videre har vi ikke oplevet, at der har været meget vilje til at løse det fra regionens side. Men vi forventer, at regionen lever op til det, de lovede, da de overtog de her folk: At de nok skulle holde dem, der fortsatte i Ambulance Syd, skadefri. Det har de ikke gjort indtil nu, og hvis de ikke gør det snart, så går vi videre med sagerne.

3F efter Bios-sag: Vores tålmodighed med regionen er brugt op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce