Myndigheder frustreret over maskuline mænds madvaner

Brødrene Price hitter hos mændene, mener forsker.

Myndigheder frustreret over maskuline mænds madvaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velvære - Fødevarestyrelsens ord om sund kost preller af på osende, overvægtige mænd, der spiser for fedt, for sødt og drikker for meget. Løsningen er mere velvære, saft, kraft og maskulinitet, mener sociolog. Det skriver Foodculture.dk.

Hvordan får vi mænd til at spise sundere?

Det spørgsmål vil Fødevarestyrelsen gerne have svar på, fordi mænd generelt lever både mere usundt end kvinder og i kortere tid.

- Vi vil så gerne prøve at nå mændene, men vi skal gøre det på en ny måde, fastslog Bente Stærk, der er souschef i Fødevarestyrelsen, da hun indledte en debat om mænds sundhed hos Landbrug & Fødevarer tirsdag den 9/6-2015.

Problemet med mændene er, at de ryger for meget, drikker for meget og spiser for meget. 54 pct. af mændene er overvægtige, og de har øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme, skriver Foodculture.dk.

Fødevarestyrelsen har allerede forsøgt at nå mændene på flere måder. Senest i kampagnen 'Herrefedt!', der blev indledt i 2014. Med TV-kokken Claus Holm i front og en drabelig slagterkniv hugget ned i et massivt stykke træ, vil styrelsen især prøve at nå de mest usunde mænd, nemlig de kortuddannede over 35 år.

Brødrene Price hitter hos mændene

Madkulturforsker Jonathan Leer, der er ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, mener, at Fødevarestyrelsen går den rigtige vej ved at skabe et mere maskulint univers:

- Mange mænd føler sig trykket af hele det her sundhedstyranni. Det er en form for kastration af mændene, der opfatter det som løftede pegefingre, når kvinderne taler kost og ernæring.

Ifølge Jonathan Leer skal der mindre sundhedsoplysning og mere trivsel og velvære ind i debatten.

- Bare se på Brødrene Price, der laver mad med saft, kraft, fløde og smør. De fortæller, at deres mor ikke kunne lave mad, mormoren hadede at lave mad, faderen var en frankofil levemand. Det er maskulin mad, hvor man virkelig går efter smagen. Det er madlavning som lystfuld mandehørm, siger Jonathan Leer til Foodculture.dk.

At det er de saftige og kraftfulde opskrifter, der også hitter i Fødevarestyrelsens sunde Nøglehulsmærkede udgaver, undrer ham derfor ikke, og han råder myndighederne til at blive endnu bedre til at udnytte de maskuline dynamikker og idealer.

Myndighederne skal vælge den lette vej

Sociolog Anders Budtz Søndergaard, der er seniorrådgiver i brandingsburauet Stagis A/S, er enig med Jonathan Leer i, at sundhedsretorikken kan skræmme mændene væk.

- Det er mærkeligt, hvis halvdelen af befolkningen ikke er interesseret i at være sund, så måske taler vi bare om det på en forkert måde, siger Anders Budtz Søndergaard til Foodculture.dk.

Han mener ikke, det er biologi, der får mænd til at spise mindre sundt, men derimod kultur og tillært maskulinitet.

- Men det er godt, for vi kan ikke gøre noget ved det faktum, at mænd er mænd, men vi kan godt gøre noget ved mænds forhold til mad. Måske skulle vi finde noget manden går op i, og det han forstår som sundhed. I stedet for at prøve at lave om på ham, siger Anders Budtz Søndergaard.

Han påpeger, at sundhedsmyndighederne i stedet for at gå den lange kringlede vej og forsøge at overbevise mændene om, hvad de burde gøre, eller ikke burde gøre, så skal de gøre det nemt og enkelt at vælge sundt. Ligesom de gør med Nøglehulsmærket.

Storytelling til optimistiske mænd

Ifølge tal fra DTU Fødevareinstituttet står mændene til at vinde mest ved at vælge Nøglehulsprodukter frem for andre fødevarer.

For at få Nøglehullet til at blive en større prioritet hos mændene, kræver det ifølge Anders Budtz Søndergaard, at Fødevarestyrelsen bliver bedre til at skabe de rigtige billeder i hovedet på mændene, når de støder på mærket i detailhandlen eller på en kyllingewrap i 7eleven.

Han mener, at styrelsen med fordel kan skæve til øko-mærket, der har formået at fortælle historien om glade grise, der hopper rundt på frit land, så tydeligt, at man klart ser det for sig, når man står med en pakke kød.

Hver gang, der dør 100 kvinder af hjertekarsygdomme, dør 150 mænd af det samme, men spørger man mændene selv, har de det rigtig godt, oplyser Forum for mænds sundhed.

- Vi skal ikke fjerne mandens optimisme og tro på, at hvad han end gør, så er det godt, siger Regitze Siggaard, næstformand i Forum for Mænds Sundhed til Foodculture.dk og uddyber:

- Mænd vil gerne selv bestemme og træffe egne valg. De lader sig ikke dupere af myndighedernes tanker om sund kost. For dem er det vigtigt, at maden mætter og smager godt. Hvis kantinen eksempelvis ikke lever op til det, er det en dårlig kantine.

Myndigheder frustreret over maskuline mænds madvaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce