Tusindvis af danske børn og unge er på lykkepiller

Arkivfoto: Colourbox

Tusindvis af danske børn og unge er på lykkepiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lykkepiller - Flere tusind danske børn og unge under 20 år får dagligt medicin mod depression, men paradoksalt nok fordobler den risikoen for selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvskadende adfærd. Det viser et nyt stort studie fra det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, skriver metroxpress.

Overlæge og børnepsykiater Thorsten Schumann kalder studiet et virkelig godt stykke arbejde.

- Det er lykkedes forfatterne at komme ned i data, som vi ikke tidligere har haft adgang til. Og de samme data viser endda, at risikoen måske er endnu større, siger han.

Samme konklusion drager en af medforfatterne, professor Peter Gøtszche, leder af Nordisk Cochrane Center:

- Patienterne siger selv, at det ikke virker, og nu kan vi se, at det fordobler risikoen for aggression og selvmord, og så har vi slet ikke nævnt alle de andre bivirkninger, vi også ved, medicinen kan medføre.

Undersøgelsens resultater bør tages dybt alvorligt, mener generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

- Det er vores vurdering, at 6.600 børn og unge er for mange, og at medicinerne ofte udskrives for ukritisk og med for løs hånd. De står alt for ofte alene som eneste behandlingstilbud, siger Theilgaard, som efterlyser hyppigere brug af terapi til gengæld for mindre medicin.

Anne Katrine Pagsberg, seniorforsker og medicinansvarlig overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, understreger, at antidepressiv medicin kun bør udskrives til børn og unge, når alle andre behandlingsmuligheder er udtømt, at behandlingen aldrig må stå alene, samt at børnene og de unge skal følges tæt.

- Det ville helt klart være at foretrække, hvis der fandtes en bedre ikke-medicinsk behandling, vi kunne tilbyde, fordi den antidepressive medicin ofte ikke har særlig stor effekt på børn og unge.

Fakta:

Antal børn og unge under 20 år, som bruger de fem lægemidler, der indgik i forsøget:

o Duloxetin: 183

o Fluoxetin: 1.511

o Paroxetin: 112

o Sertralin: 4.251

o Venlafaxin: 600

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, tal fra 2014

Tusindvis af danske børn og unge er på lykkepiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce