Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bællevin og højrød grillmakker

2015 48H Turner Pageot, Languedoc, Frankrig Vinova.dk: 100 kroner (14 procent) Biodynamisk. Grenache (70 procent), syrah (20 procent), mourvèdre (10 procent). Lavt svovlet. Højrød, stadig gennemsigtig, med flot lyslilla kant i glasset. Kødfuld duft med hindbær og rabarberkompot. Rød og velmoden bærfrugt dominerer i smagen, og vinens 14 procent alkohol viser sig som en varm fornemmelse i munden. Slutter med et drys peber i smagen. Veldrejet vin der også egner sig til grillmad. Fire stjerner. Foto: Michael Nørgaard

Bællevin og højrød grillmakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er frugtsød, ukompliceret terrassebasker og mælkesyrlig naturist-tysker i dagens udvalg af roséer.

En rosé er ikke bare roséfarvet. Dagens fem udgaver af rosa naturvin rangerer fra let pink over lys teglstensrød og kobberfarvet til højrød med et lyslilla skær. Druerne spænder også vidt - fra kendte sydfranske klassikere grenache, syrah og mourvèdre over spanske tempranillo ogl tyskeren dornfelder, der nok er en sjælden gæst i de fleste danske glas, til grolleau, en klassisk rosé-drue (og naturvin-kæledægge) grolleau.

Grolleau er en fransk drue. Den har hjemme i Loire og findes både som mørk (grolleau noir), lysere rød (grolleau gris) og grøn (grolleau blanc) drue. I dag har vi fat i grolleau gris, som giver en kobberfarvet vin med en relativt afdæmpet duft af jordbær og en lille kant af syrlighed. Det er en højtydende sort, som skal holdes i ave for at give druer med tilstrækkelig smag.

Dagens to Loire-roséer er begge baseret på grolleau, men vidt forskellige i stil. Vinmager Quentin Bourse kalder sin vingård Le Sot de l'Ange - det betyder Englens nar og skulle være en ironisk reference til hans beslutning om at droppe sit gamle job for at blive vinbonde i et lille, ukendt område af Frankrig. Ikke desto mindre har han tappet en saftig, ukompliceret vin, der har en god balance mellem sødme og syre. Det er ikke en vin, du behøver at vente på, når du har skænket den - det, du umiddelbart kan dufte og smage, er, hvad du får. Den er ikke dybere, end at nybegyndere også kan bunde (!), men meget godt sat sammen. Den er sjov, så længe den varer, og det var så det.

Det er vinen fra Château de Passavant egentlig også. Men her kunne det være nyttigt med lidt mere forbrugeroplysning på etiketten. Der er 25 gram restsukker pr. liter i vinen, sådan cirka 10 gange mere end i en tør hvidvin, og det betyder en del for vinens anvendelighed. Den er lige i øjet som et køligt glas til en varm dag på terrassen - også fordi den kun holder 11 procent alkohol - og den ville for undertegnede være en skattet erstatning for alskens søde bobler og hvidvin med hyldeblomst som velkomstglas.

Derudover er vinen ret lavt svovlet med et restindhold af sulfitter på kun 35 mg/liter. Det vidner om en vis præcision både under høsten og i vinkælderen, at man kan tappe vin med så meget restsukker og minimal tilsætning af svovldioxid, uden at det går galt i flasken.

Hvis du hellere vil have rødvin

Noget lettere er arbejdet for de vinmagere, der omgiver sig med syrah, mourvèdre og grenache. De tre sorter, som er bærende kræfter i de fleste rødvine fra Rhône-dalen, har farve, parfume, smag og syrlig saftighed i rigelige mængder, så her handler vinmagerens arbejde også om at tæmme de kræfter, som potentielt kan slippes fri i vinen. Det er lykkedes i Jean Davids Le Rosé de Janot, som til en pris på 90 kroner ved køb af seks flasker - og hvem kan ikke få bugt med seks flasker rosé i løbet af en sommer - er et godt bud på en vin til lettere måltider.

Mørkere, både i smag og udseende, er vinen 48H fra det australsk-franske par Karen Turner og Emmanuel Pageot i Gabian, mellem Narbonne og Montpellier i Languedoc. De praktiserer biodynamik og har fyldt deres hjemmeside godt op med citater fra Rudolf Steiner. Vinen er flot højrød, nogenlunde samme farve som man finder i clairet-vine fra Bordeaux - vine hvor druernes skind kun er blevet udblødt i kortere tid med mosten og derfor ikke har afgivet al deres farve til vinen.

Det er også tilfældet med denne vin, der, som navnet antyder, er lavet med 48 timers maceration, hvorefter drueskallerne er fjernet fra mosten, som er gæret på ståltank, og derefter er vinen lagret med gærresterne, som er blevet omrørt i mosten indtil aftapningen i foråret. Det er vinen til dig, som egentlig bedre kan lide rødvin, men ikke bryder dig om at drikke det afkølet.

Det samme kan på en måde siges om det tyske vinkollektiv Collective Z's dornfelder-rosé Der Sonne am nächsten. Men den er alligevel en vin i en helt anden genre. For bortset fra det dejligt sommerlige navn, som vinen bærer (det betyder "nærmest solen"), har den en anderledes fylde, hvor fokus ikke er på umiddelbar terrasse-pleaser-vin, men på vin med dybde fra mælkesyrlighed og en kødagtig tone.

Vinen smager med andre ord mere som et resultat af den måde, den er blevet fremstillet på, end som en letforståelig frugtdomineret rosé, og den minder mere om en rødvin end en pink sommerbærvin.

Dornfelder er en tykskallet drue, der kan give mørke, fyldige vine med en god syre. Den er en hjemmefødning - skabt i 1956 som en krydsning af sorterne helfensteiner og heroldrebe (der også er krydsninger af henholdsvis pinot noir précoce og schiava grossa samt blauer portugieser og blaufränkisch). Farven i dornfelders tykke skind er værdsat i de røde tyske udgaver, men er ikke overdrevet i Collective Z's udgave.

Naturvinene skubber grænserne

Som det også fremgår af smagenoterne til dagens vine, er de roséer, som vi har smagt i denne omgang, ikke nær så udfordrende i duften og smagen, som hvidvinene i sidste uges naturvinstest. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at roséerne i kraft af deres indhold af tanniner, som har nået at komme med i mosten under udblødningen af druerne, er mindre udsat for oxidering, end hvidvinsmost.

Men det kan også ses som et tegn på den positive påvirkning af vinmagere uden for den "hellige" cirkel, som naturvinmagernes tilgang til vinproduktion har medført. Folk, der tidligere "blot" lavede økologiske vine - og lærte at gøre det ordentligt - tør gøre deres vine endnu mere "naturlige". Og biodynamikere, der disciplineret har fulgt Maria Thuns månekalender, ladet kohorn med gødning overvintre i jorden og dagligt holdt øje med plante- og dyrelivet i deres marker, skal ikke slippe ret mange kontrolpedaler for at kunne kalde deres vin "naturlig".

I modsætning til sidste uges test af hvidvine er der blandt denne uges vine ikke en eneste, som ikke smager godt og kan drikkes uden tilvænning og opbydelse af en vis viljestyrke. Nogenlunde det samme kan siges om de rødvine, som vi tester i næste uge.

SENESTE NYT