Hitparade: Forbered dig på to timers tysk magtdemonstration

Det er et overflødighedshorn af nogle af Tysklands bedste vine, både hvide og røde, som den tyske sammenslutning Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter præsenterer i Skuespilhuset i København 25. februar. Foto: VDP.Die Prädikatsweingüter

Hitparade: Forbered dig på to timers tysk magtdemonstration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag den 25. februar kan du smage dig gennem snesevis af vine fra nogle af Tysklands bedste vinbønder ved en kombineret tysk og østrigsk vinsmagning i Skuespilhuset i København. Det er en chance for at smage et stort udvalg af vine fra en stribe af verdens bedste vinhuse. Her får du tips til, hvad der er værd at gå efter, hvis du holder af riesling.

En gang om året inviterer VDP (Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter) til smagning af den nyeste årgang hvidvin og rødvin fra en lang række af de bedste tyske vinmarker - det er vinhusenes prestigevine, grosse gewächse eller GG (se faktaboks), som præsenteres i Wiesbaden.Når man efterhånden har smagt sig gennem 20 vine, melder sig en tørst efter faktisk at kunne drikke en af de vine, der smager godt. Men det går ikke, når man stadig mangler at smage fem gange så mange. Hjernen skal kunne klare snesevis af vine endnu denne dag, hvor smagningen først slutter klokken 18 - vil man med til den eksklusive smagning af auktionsvine, skal man dog skynde sig, for den begynder allerede klokken 17.På en dag med syv-otte timers smagning bliver der spyttet meget vin ud. Og tænderne bør plejes forsigtigt de næste dage, hvor effekten af de unge rieslingers syre kan mærkes på tandhalsene. Men hvis man holder af riesling og det sensuelle spil, der foregår i munden, når vinene er bedst, og syre og sødme flirter med hinanden, leger tagfat og kæmper om at dominere, selvom den ene slet ikke ville kunne undvære den anden - hvis man holder af det spil og bliver ved med at vende tilbage til riesling for at opleve den velgørende tilfredsstillelse i en vin, der kan vække en tørst, som man slet ikke var klar over eksisterede, er det som at plyndre æbletræet i Edens Have at få lov til at sætte sig under de kæmpe lysekroner i Kurhaus Kolonnaden i Wiesbaden og bare lade vinene komme til sig. I alt omkring 420 vine (en del spätburgundere, men langt de fleste hvide med en overvægt af riesling og et mindretal på weissburgunder, silvaner, grauburgunder, chardonnay og en enkelt på roter traminer) var det muligt at smage over to dage ved den seneste smagning i august, og der er slet ikke plads her til alle de gode rieslinger, jeg smagte.

Fakta: Tyske kvaliteter og fransk inspiration
Den traditionelle tyske klassifikation af vin bygger på druernes indhold af sukkerstof. Jo højere sukkerstof (= højere potentiel alkoholprocent), jo højere kvalitetstrin kunne vinen kalde sig.Det går lige fra "deutscher Wein" (som blot skal være på druer fra en tysk vinmark og holde mindst 44 grader oechsle - et mål for sukkerstofindholdet i druemosten; for disse vine må "beriges", dvs. tilsættes sukker - hvad franskmændene kalder chaptalisering) over "Landwein" (mindst 85 procent af druerne skal være fra den region, som nævnes på etiketten, og der må også tilsættes sukker) til "Qualitätswein" (som skal laves udelukkende på druer fra et bestemt vinområde, f.eks. Rheingau, men som også må "beriges").

Øverste trin på skalaen er "Prädikatswein", og deres alkoholprocent må ikke forbedres med tilsætning af sukker. Her bevæger man sig opad fra kabinett, spätlese og auslese til beerenauslese, trockenbeerenauslese og eiswein (hvor de sidste tre kategorier altid er søde vine med højt restsukkerindhold og lav alkoholprocent).

VDP-bønderne har etableret et system med inspiration fra Bordeaux og fra Bourgognes klassifikation, hvor markerne inddeles i grand cru, premier cru, kommunevin (village) og regionalvin. På tysk bliver det til Grosse Lage, Erste Lage, Ortswein og Gutswein. En tør vin fra en Grosse Lage kaldes en Grosses Gewächs.

Det er muligt inden for alle fire trin at tilføje en af betegnelserne kabinett, spätlese, auslese, beerenauslese, trockenbeerenauslese eller eiswein. Hvis vinen er fremstillet som en sød vin, skal det angives på en Grosse Lage-vin - som så ikke kaldes en Grosses Gewächs, da den betegnelse er forbeholdt tør vin - mens det på en gutswein er tilladt at bruge betegnelserne fra auslese til eiswein på en sød vin, og kabinet og spätlese må bruges på både tør og sød gutswein.

Kilde: Deutscheweine.de og Vdp.de
2017 Riesling Stolzenberg Heymann-Löwenstein, Hatzenport, Mosel Atomwine.dk: 225 kronerGylden og flot i glasset.  Lidt tilbageholdt frugt i duften. Rar vin at lugte til. Svagt nålekrydret i duften, men det er der intet af i munden; her er ung syre, men i moderat mængde, og nedenunder fyldig, gul stenfrugt. Potentialet i denne vin er helt tydeligt ikke forløst endnu.Det er bare at vente ? Fire stjerner.
2017 Riesling Stolzenberg Heymann-Löwenstein, Hatzenport, Mosel Atomwine.dk: 225 kronerGylden og flot i glasset. Lidt tilbageholdt frugt i duften. Rar vin at lugte til. Svagt nålekrydret i duften, men det er der intet af i munden; her er ung syre, men i moderat mængde, og nedenunder fyldig, gul stenfrugt. Potentialet i denne vin er helt tydeligt ikke forløst endnu.Det er bare at vente ? Fire stjerner.

Mindre munkekutte og mere livsglæde

En klar konklusion fra smagningen er denne: Mosel imponerer. 2017 gav med frost i foråret, sommerstorm, hagl og regn ikke vinbønderne i Tyskland optimale betingelser, men det er alligevel lykkedes flere af husene langs Mosel og Saar at tappe vine, som lige nu smager godt og har potentiale for en positiv udvikling igennem et årti, enkelte nok også længere. Siden omkring årtusindskiftet har områder som Rheinhessen, Nahe og Rheingau trukket stor opmærksomhed til tysk vin, og navne som Keller, Battenfeld-Spanier, Kühling-Gillot, Weil, Dönnhoff, Diel, Emrich-Schönleber og Schäfer-Fröhlich har i en vis grad overstrålet kollegerne langs Mosel - også fordi trenden blandt sommelierer og vinskribenter groft sagt har været: Jo tørrere vin, jo bedre. Og her adskiller Mosel sig. Der er, i min mund, en stor livsglæde, mindre munkekutte og mere jubel i de bedste Mosel-huses rieslinger set i forhold til strammere, tørrere rieslinger fra andre områder i Tyskland. Det er svært at bebrejde nogen, der måtte have et billede af moselvine som sødlige og med vægten lagt på letforståelig frugt - vine, der kan drikkes i store slurke uden særlig eftertanke. En meget stor del af den vin, som danskerne køber i Danmark, sælges i supermarkederne - i branchen taler man om cirka 80 procent - og det er bare ikke her, man finder de gode vine fra Mosel (eller for den sags skyld andre dele af Tyskland). Pris, kendskab og de (stadig) svært forståelige tyske vinetiketter gør det ikke nemt at udvide kundekredsen, men er du først blevet smittet af riesling, er det svært at glemme den. Og vinene fra Mosel har så meget mere at byde på, end de anakronistiske, saftevandssøde liebfraumilch, som stadig hjemsøger de nederste hylder i supermarkedernes vinreoler.

Fakta: ÖTW
Österreichische Traditionsweingüter er en relativt ny organisation (1992) for de østrigske vinbønder, som med inspiration fra Tyskland har påbegyndt en klassifikation af de østrigske vinmarker. Arbejdet udmøntede sig i 2010 i en klassifikation af 53 marker som Erste Lagen. Listen blev sidste år udvidet til 72 vinmarker, og flere er på vej.Når Erste Lage-markerne er kortlagt, begynder arbejdet, inspireret af tyske VDP, med at finde Grosse Lage-marker. Det er med andre ord et årelangt arbejde, de østrigske vinbønder er i gang med, som langtfra er slut og kan vare flere årtier endnu.

ÖTW understreger, at en vinmarks klassifikation ikke nødvendigvis gælder for tid og evighed. Hvis kvaliteten halter, kan vinmarken "nedgraderes".

Kilde: Traditionsweingüter.at
2017 Riesling Uhlen
2017 Riesling Uhlen "Blaufüßer Lay" Heymann-Löwenstein, Winningen, MoselAtomwine.dk: 299 kronerGylden vin med nydelig duft af abrikos, fersken og lidt nåleskov. Lækker i munden, præcis, men moderat syre og en rund, blød frugt. Her er god længde i afslutningen. Fire store stjerner.

80 tyske vinhuse kommer til Danmark

Er du endnu ikke overbevist, bør du unde dig selv oplevelsen at smage noget af det bedste, som tyskerne kan præstere, når VDP i samarbejde med den østrigske organisation ÖTW (Österreichische Traditionsweingüter) arrangerer en omfattende vinsmagning i Skuespilhuset i København mandag den 25. februar klokken 16-18.80 tyske vinhuse står klar med vine fra deres bedste marker, grosse lagen, og deres mere tilgængelige ortsweine (hvad der svarer til kommunevine i Bourgogne - se faktaboks), som du bestemt også bør afsætte tid til. Topvinene er ikke billige, og ortsweine giver ofte et godt indtryk af området - og så gælder det i Tyskland som i andre vinlande: De bedste vinbønder laver sjældent dårlig vin, heller ikke i dårlige år eller i lavere kategorier. Betyder det så, at der ikke findes god tysk vin uden VDP's vin-ørn på etiketten? Nej. VDP-klubben er for de inviterede, og det rummer en reel risiko for konservatisme. Der er tyske vinbønder, som har gode marker og producerer god vin, som ikke er medlem af VDP, fordi de ikke er blevet inviteret af et medlem. Nogle VDP-medlemmer har også opfattet det som et benspænd, at der kun kan godkendes én grosses gewächs fra en grosse lage-mark, og at en grosses gewächs skal være tør. Og nogle har forladt organisationen, fordi de hellere ville lave vin efter deres eget hoved. Derfor skal man heller ikke lukke øjnene for vine, der kommer fra andre marker end dem, VDP har udpeget som de bedste. Organisationen repræsenterer ifølge sin egen statistik cirka fem procent af det samlede tyske vinmarksareal, og eksempelvis er der i Mosel flere vinhuse med marker, som mangler på en fuldstændig liste over de bedste i Tyskland.

2017 Riesling Sonnenuhr Geheimrat J. Wegeler, Wehlen, Mosel Philipsonwine.com: 199,95 v. 12 fl. (p.t. årgang 2015 og 2016)Lys grøngylden.  Grøn og frisk i duften med let citrus og fersken og en smule grønt æble. Frisk med god syre i munden og ung, sprød æblefrugt. Lækker og samtidig stram vin som smager godt nu, men har tiden for sig. Fire stjerner.
2017 Riesling Sonnenuhr Geheimrat J. Wegeler, Wehlen, Mosel Philipsonwine.com: 199,95 v. 12 fl. (p.t. årgang 2015 og 2016)Lys grøngylden. Grøn og frisk i duften med let citrus og fersken og en smule grønt æble. Frisk med god syre i munden og ung, sprød æblefrugt. Lækker og samtidig stram vin som smager godt nu, men har tiden for sig. Fire stjerner.

Vælg det, du vil smage

Uagtet hullerne i VDP's klassifikation og den kontrollerede adgang til at blive medlem efterlader en smagning af medlemmernes bedste vine et magtfuldt indtryk, som det er værd at rejse efter. Og kan du overkomme mere, har tyskerne følgeskab af 43 østrigske kolleger, som præsenterer vine fra Erste Lage-marker (se faktaboks).

Med så mange vine kan det anbefales at koncentrere sig om nogle bestemte områder og for eksempel sammenligne forskellige producenters vine fra den samme mark, for du når ikke igennem alle vine på to timer. Der er jo også en stribe rødvine at smage på ...

Du kan læse mere om smagningen på Facebook og på VDP.de/de/termine. Her finder du også et link til billetsalget.

2017 Riesling Laurentiuslay Grans-Fassian, Leiwen, Mosel Terroir Vin: 282 kroner Grøngylden i glasset og frugtigparfumeret med søde æbler og søde hasselnødder. Der er stor frugtsødme i smagen, og syren ligger perfekt afstemt - balancen er der allerede. En lille støvet bitterhed i afslutningen. Lækker vinat drikke nu ? den bliver nok (forhåbentlig) en mere æterisk oplevelse om tre-fem år. Fire stjerner.
2017 Riesling Laurentiuslay Grans-Fassian, Leiwen, Mosel Terroir Vin: 282 kroner Grøngylden i glasset og frugtigparfumeret med søde æbler og søde hasselnødder. Der er stor frugtsødme i smagen, og syren ligger perfekt afstemt - balancen er der allerede. En lille støvet bitterhed i afslutningen. Lækker vinat drikke nu ? den bliver nok (forhåbentlig) en mere æterisk oplevelse om tre-fem år. Fire stjerner.
2017 Riesling GottesfussVan Volxem, Wiltingen, Saar  Laudrup.dk: 420 kroner v. 12 fl. Lys grøngylden. Præg af autolyse i duften, citrusbitterhed og en snert af kvædeparfume.  En vin hvor syren bygger flot op, mens kødfuldhed og bærmepræg tager hovedrollen. Her er god pærefrugt, men den har en sekundær rolle. Prisen tvinger vurderingen ned på tre store stjerner.
2017 Riesling GottesfussVan Volxem, Wiltingen, Saar Laudrup.dk: 420 kroner v. 12 fl. Lys grøngylden. Præg af autolyse i duften, citrusbitterhed og en snert af kvædeparfume. En vin hvor syren bygger flot op, mens kødfuldhed og bærmepræg tager hovedrollen. Her er god pærefrugt, men den har en sekundær rolle. Prisen tvinger vurderingen ned på tre store stjerner.

Hitparade: Forbered dig på to timers tysk magtdemonstration

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce