Trine tog efteruddannelse: Nu lytter jeg mig til bedre kommunikation

Ved siden af jobbet som marketingmedarbejder og grafisk designer kastede Trine Thykjær sig over en ekstra udfordring, nemlig efteruddannelse - et valg hun aldrig har fortrudt.

Trine tog efteruddannelse: Nu lytter jeg mig til bedre kommunikation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det handler om at lytte og stille de rigtige spørgsmål, når man skal kommunikere til en målgruppe. Værktøjerne til den øvelse er en af de ting, som Trine Thykjær har taget med sig fra sin efteruddannelse. Og det er til glæde for både arbejdet og teenagerne derhjemme.

Hvis du vil ramme din modtager med et klart budskab skal du forstå, hvor vedkommende kommer fra. Det er en grundpræmis, når man inden for kommunikation og marketing laver kampagner, der skal sælge alt fra holdninger til nødhjælp eller kattemad. Men også når man kommunikerer til menneskerne omkring sig.

Trine Thykjær har over de sidste år læst en række kommunikationsfag på Erhvervsakademiet Lillebælts efteruddannelse. Det har blandt andet lært hende teorien bag aktiv lytning, der er kunsten at lytte, reflektere og stille de rigtige spørgsmål, når opgaver og projekter skal planlægges og forstås.

Efteruddannelse trods masser af erfaring

Siden det første job på et reklamebureau i 1989 har Trine Thykjær arbejdet med grafisk design og kommunikation. Over en periode på mere end 25 år har karrieren budt på stillinger i ind- og udland med titler som grafisk designer, selvstændig rådgiver, projektleder og marketingskoordinator på CV'et.

Alligevel valgte Trine i 2016 at tilmelde sig en akademiuddannelse i International handel og marketing på Erhvervsakademiet Lillebælts efteruddannelse. Betalingen er sket af egen lomme, og motivationen for at kaste sig ud i projektet har været at udbygge den metodiske værktøjskasse og sikre høj faglig selvtillid i det daglige arbejde.

Og Trine har ikke fortrudt, at hun kastede sig over den ekstra udfordring ved siden af jobbet som marketingmedarbejder og grafisk designer.

- Det har været vanvittigt spændende, fortæller en entusiastisk Trine, der har fundet det nemt at overføre undervisningen til praksis i det daglige design- og kommunikationsarbejde.

- Det handler især om måden jeg går til en opgave på og agerer i forhold til kollegaer og den overordnede strategi i virksomheden. Den røde tråd i det, vi laver. Med en øget faglig ballast og selvtillid er det nemmere for mig at sikre, at jeg altid når ind til kernen af, hvad det handler om. Det gør både mit arbejde bedre og mere effektivt, fortæller Trine.

Den kommende tid glæder Trine sig til at få dykket ned i de muligheder, som hun netop har fået afdækket på faget sociale medier. Her får de studerende teoretiske og praktiske værktøjer til at lægge en skarp strategi for de sociale medier, der rammer de rette målgrupper med det rigtige indhold.

God kommunikation er afgørende

Digitaliseringen har øget vigtigheden af målgruppesegmentering, annoncering og evnen til at udarbejde godt - gerne visuelt - indhold, der kan gøre sig på den brede pallette af digitale platforme, som virksomhederne har til rådighed. Det ved Jesper Hjort alt om. Han er uddannelsesleder og vejleder på uddannelsen International handel og markedsføring.

- På uddannelsen klæder vi vores studerende på til at analysere, planlægge og gennemføre salgs- og markedsføringsaktiviteter, der tager afsæt i virksomhedens strategiske platform og planlægningsproces, fortæller Jesper Hjort.

Undervisningen tager udgangspunkt i et tæt samspil mellem de studerende og de opgaver og udfordringer, som de står med i deres daglige arbejde. Det øger udbyttet af efteruddannelsen, mener Jesper Hjort, som også fortæller, at det er afgørende, at de studerende er motiveret for at tage uddannelsen.

Sidstnævnte var ikke et problem for Trine Thykjær, der valgte at betale uddannelsen af egen lomme.

- At jeg selv har taget initiativet har gjort mig ekstremt motiveret for at lære hele vejen igennem. Og det tror jeg er meget vigtigt i forhold til at få fyldt udbytte af indsatsen, afslutter Trine.

Der er løbende holdstart på International handel og markedsføring. Fagmodulerne på uddannelsen kan læses i både Odense og Vejle. Læs mere på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside

Sponsoreret af Erhvervsakademiet Lillebælt

Fakta
Erhvervsakademiet Lillebælt har en spændende og varieret pallet af efteruddannelser, der kan tages sideløbende med jobbet. Du kan vælge mellem en lang række akademiuddannelser (AU) og diplomuddannelser, ligesom du kan vælge at tage udvalgte fagmoduler fra en eller flere uddannelser. Vores uddannelser kan tages både som aften- og som dagsforløb, og undervisningen er kendetegnet ved en tæt kobling mellem teori og praksis.

Om advertorials på vores nyhedssites

Advertorials er annoncørbetalt indhold, der bliver leveret af annoncøren selv.

Advertorials er markeret med "Annoncørbetalt indhold", og annoncøren har fuld redigeringsret over tekst, billeder, video etc.

Trine tog efteruddannelse: Nu lytter jeg mig til bedre kommunikation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.