ut esequas sentus ant odipsam harum vendae iumendipit, ut et dolupta quidis sequibus
NAVN, TITEL
Style: Native_citat
Ugitati idus pos es ius dolore volupta quiantibus
magnimet quiam quasim labo.
Ebit, ent volupta erferio eosamus,
que pratur alit ipsam, quia diorum essi te pel molupta eiur aut fugiam la ium ipsus audit, ut fugit, optation pres et laut et is rehenda sundi core conse apiciumque pedi cum volupicaecum quodi apedis et magnimus aliquae dem consecepre,
quam ipienimpel ilique et faccaesti consequam rem re nem aribus molenda epelend itatass undiciis aut lab inis quaspic aborum faccabores ditiat reiundaest quis ex es dolori quid molore prori cullibus
Aceprerorem et pellestrum a dolum quo dis doles ma quae in
Navn Efternavn
Style: Native3_tekst
Style: Native3_rubrik
Um facer fernatio
Ut as vit velit alit utem que idit aut volorum eaquos dolo blandame raecepera aut unt. Sanda sunt a volores in raturia tesequid et officidus mod quaecatur remodit iossit atisim dis re, occum resciis voloreperro mos aut utaquid ebitate storerspe incias plitaquae quiam, quistia suscieni tempore voloratem. Nem aut ut aperae sum eseque perspedis magnam vel enisqui aerupta tibusaernat quo ilic te pa cus doluptat.
Style: Native3_fakta
Hvad sker der med min krop og min hjerne?
Du er en kvinde i 40'erne og pludselig ramler det hele sammen for dig. Du bliver vred uden grund, får ledsmerter, kan ikke huske de simpleste ting og lægger pludselig dine nøgler fra dig i mikroovnen. Velkommen til perimenopausen – den oversete del af overgangsalderen, som ingen rigtigt snakker om, men som kan have stor indflydelse på dit liv. Ny bog gør op med årtiers tavshed om emnet.
Der er ellers ved at være styr på det hele. Børnene kan efterhånden klare sig selv, og karrieren kører. Lige indtil nu. Så rammer det. Ud af det blå kan man ikke længere huske navnet på ens nabo, man har svært ved at sove og man rammes man af ledsmerter, der gør, at man nærmest ikke kan bevæge sig. Oven i det lægger man hele tiden sine nøgle fra sig mærkelige steder. Fx i mikroovnen.
Sådan beskriver læge Nanna Skytt Pilmark og molekylærbiolog Sophie Bohr en typisk kvinde i 40’erne, der bliver ramt af perimenopausen. I deres nye bog ’Nøglerne ligger i mikroovnen' – om hjernetåge, vrede og alt det andet, perimenopausen skænker kvinder i 40’erne’ gør de op med årtiers tavshed om den tidlige overgangsalder – perimenopausen – tiden op til den sidste menstruation. Den periode er ikke bare elendigt navngivet, der er heller ikke forsket særligt meget i emnet, og perimenopausen bliver til stadighed overset.
Forfatterne til bogen 'Nøglerne ligger i mikroovnen': Sophie Bohr, molekylær biolog og Nanna Skytt Pilmark, læge.
Det kan virke paradoksalt, at vi netop overser den periode, der ellers har 40 anerkendte symptomer – mange af dem smertefulde og livsomvæltende.
Mange kvinder har aldrig hørt om perimenopausen, men leder efter en forklaring på, at de pludselig ikke kan sove. At overskuddet er væk. At de ikke kan koncentrere sig på arbejdet, og at de bliver irritable over for børn og partner.
"Det første, mange siger, er faktisk: Jeg føler ikke rigtig, jeg er mig selv længere", fortæller forfatterne, der også driver klinikken Me&Meno, der hjælper kvinder gennem overgangsalderen.
Fire år, fire problemer
Perimenopausen er årene op til den sidste menstruation, hvor kønshormonerne begynder at svinge. Menopausen – den allersidste menstruation – ligger i gennemsnit omkring 51-årsalderen, men de hormonelle forandringer kan begynde for nogle kvinder allerede i begyndelsen af 40'erne. Man kan altså have nogenlunde regelmæssige menstruationer og stadig være i perimenopause.
Grunden til, at det bliver overset, er ikke, at symptomerne er utydelige. Det er, at de typisk dukker op et ad gangen.
"Hvis du på tre måneder pludselig fik søvnproblemer, hjernetåge, hjertebanken, hovedpine, ledsmerter og humørsvingninger, ville både du og din læge tænke: De her ting må hænge sammen," siger Nanna Skytt Pilmark.
Men hvis søvnen ændrer sig som 41-årig, migrænen bliver værre som 42-årig, du får ondt i kroppen som 43-årig, og først som 45-årig begynder at få uregelmæssige menstruationer, bliver de let til fire forskellige problemer".
Undervejs finder de fleste kvinder selv på en forklaring, for i et travlt liv er der altid en undskyldning. Stress er den klassiske. Andre har troet, de var ved at blive demente. Nogle har frygtet en gigtsygdom på grund af ledsmerterne. En af de kvinder, forfatterne følger i deres bog, fik ledsmerter og angst som 38-årig og forklarede det med, at hun nok havde trænet for hårdt.
En del kvinder ender også med at komme omkring sundhedsvæsenet og bliver undersøgt for stofskiftesygdom, depression, søvnproblemer eller migræne.
"Det betyder ikke nødvendigvis, at de undersøgelser har været forkerte. Problemet opstår, hvis ingen bagefter træder et skridt tilbage og spørger: Kan nogle af de her symptomer have en fælles forklaring?"
"Jeg overså især perimenopausen"
Nanna Skytt Pilmark er læge og har 14 års erfaring fra almen praksis. Hun lægger ikke skjul på, at hun selv har siddet på den anden side af bordet.
"Jeg kendte selvfølgelig overgangsalderen. Jeg kendte hedeture, blødningsforstyrrelser og vaginal tørhed. Men jeg tror ikke, jeg forstod, hvor tidligt processen kan begynde, eller hvor bredt symptombilledet kan være."
Jeg har helt sikkert siddet over for kvinder i 40'erne med dårlig søvn, humørændringer, hovedpine, ledsmerter eller manglende overskud og behandlet hvert problem for sig uden at tænke hormonerne ind", siger Nanna Skytt Pilmark.
Et af de symptomer, der næsten aldrig bliver forbundet med hormoner, er søvnen. Mange kvinder fortæller, at de vågner klokken tre eller fire om natten og ikke kan falde i søvn igen - uden at have hedeture overhovedet. Et andet er flere skader i forbindelse med træning og længere restitutionstid. Og et tredje er den generelle følelse af ikke at kunne overskue det, man plejer, som ofte bliver forvekslet med stress.
Hjernen er også med
Sophie Bohr er molekylærbiolog og har forsket i hjernen på Panum Instituttet. Hun peger på, at østrogen langtfra kun er et kønshormon.
"Hjernen er fuld af østrogenreceptorer. Østrogen påvirker blandt andet de systemer, der er involveret i temperaturregulering, søvn, humør og kognition. Når østrogenniveauerne begynder at svinge mere voldsomt i perimenopausen, skal hjernen hele tiden tilpasse sig et hormonelt miljø, der er mindre stabilt end tidligere".
Det forklarer også, hvorfor en enkelt blodprøve sjældent afgør noget. Hormonerne svinger, og en måling er derfor et øjebliksbillede af et system i bevægelse. Diagnosen stilles hos kvinder i den almindelige aldersgruppe primært ud fra alder, menstruationsmønster og symptomer.
Hvad der virker - og hvad der bliver solgt
Der findes i dag flere behandlingsmuligheder, end mange tror, og for kvinder med generende symptomer kan lægelig behandling gøre en stor forskel. Det er en samtale, man skal tage med sin egen læge, som kan vurdere det samlede billede.
Men behandling står ikke alene, understreger forfatterne. Søvn, motion, kost, alkohol og stresshåndtering har reel betydning - både for symptomerne og for den langsigtede sundhed.
"De kedelige ting virker faktisk", siger Nanna Skytt Pilmark.
Til gengæld er de skeptiske over for den industri, der er vokset op omkring emnet.
Overgangsalderen er blevet et kæmpe marked for kosttilskud, hormon-balancering, tests og forskellige quick fixes. Der bliver solgt rigtig meget på kvinders desperation", siger Nanna Skytt Pilmark.
Hun har en enkel tommelfingerregel: Hvis nogen fortæller dig, at de med et kosttilskud eller en særlig kur kan balancere dine hormoner, er der god grund til at være skeptisk.
Det, du selv kan gøre
Det første råd er at skrive ned. Ikke kun hedeture og menstruationer, men også søvn, humør, koncentration, hovedpine, smerter, energi, sexlyst og eventuelle ændringer i blødninger.
Det næste er at bestille tid hos lægen og sige det højt: "Jeg er begyndt at tænke på, om mine symptomer kan hænge sammen med perimenopause. Kan vi tale om det?"
"Man behøver ikke selv stille diagnosen. Men man må gerne bringe hypotesen ind i konsultationen."
Og hvis svaret er, at prøverne ser fine ud, er der et opfølgende spørgsmål, der er værd at stille: Kan jeg stadig være i perimenopause, selvom mine blodprøver er normale?
"For det kan man sagtens. Hvis noget i kroppen ikke føles rigtigt, skal man forfølge det. Vi skal stoppe med at have så høj en smertetærskel på kvinders vegne."
Samtidig advarer de mod at gå i den modsatte grøft og tilskrive alt efter 40 til hormonerne. Nogle symptomer skal undersøges for andre årsager.
"Vi har ikke lært dem, hvad de skal kigge efter"
Bogens forord er skrevet af Anne Dorthe Tanderup, tidligere landsholdsspiller i håndbold, som gennem hele sit professionelle liv har været afhængig af at kunne aflæse sin egen krop. Alligevel genkendte hun ikke, hvad der skete, da hun selv ramte perimenopausen.
Det er ikke en undtagelse, siger forfatterne. De møder læger, sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter, der ved enormt meget om deres egen krop og alligevel ikke har set sammenhængen.
Problemet er ikke, at kvinder ikke mærker efter. Problemet er, at vi ikke har lært dem, hvad de skal kigge efter".
NØGLERNE LIGGER I MIKROOVNEN af Nanna Skytt Pilmark og Sophie Bohr udkommer på Forlaget Liv. Køb bogen her >>