Annonce
Middelfart

Åbnede under coronakrisen: Nyt bibliotek kan noget særligt

Der var masser at tale om, da Erik Nielsen kom forbi det nye bibliotek i Føns, hvor han fik sig en snak med Jette Erichsen. Foto: Rasmus Henriksen
Føns har fået et nyt bibliotek, der bliver benyttet flittigt, selvom det endnu ikke er blevet officielt indviet.
Annonce

Føns: Der blev snakket, grinet, anbefalet bøger og talt om brunsvigerens betydning for Fyn og det danske herrelandshold, da Erik Nielsen kom forbi det nye bibliotek ved Føns Gl. Skole.

Han er radiovært hos P4, brunsvigerdagens fader og forfatter til Bogen Om Brunsvigeren. Sidstnævnte blev doneret til biblioteket, og dermed holdt Erik Nielsen det løfte, han gav til arrangementet Byens Bedste 2019.

Her var Erik Nielsen konferencier, og en af priserne han uddelte var Optimistprisen, hvor der fulgte en check med på 10.000 kroner. Den tog Jette Erichsen imod, hvorefter pengene blev brugt til at opføre det nye bibliotek. Og torsdag eftermiddag tog hun også imod brunsvigerbogen, som hun straks skyndte sig at låne til sig selv.


Der er i den grad udlån derhenne fra, og folk kommer udenbys og benytter det.

Jette Erichsen, tovholder


I forvejen er der mere end 700 bøger på hylderne i det nye bibliotek, der officielt bliver indviet 9. oktober.

Annonce

Altid åbent for alle

Men allerede nu er der fuld gang i låneriet, som blev skudt i gang før tid under coronakrisen. Så mens biblioteker over hele landet lukkede, åbnede der et i Føns.

- Når man sidder og er lukket inde, er det da der, der er behov for bøger, siger Jette Erichsen, der har været primus motor på projektet.

Alle og enhver må komme og benytte biblioteket, der kan noget særligt, fortæller Jette Erichsen.

- Der er i den grad udlån derhenne fra, og folk kommer udenbys og benytter det. Vi får en snak om bøgerne og anbefaler dem til hinanden. Det sker ikke på det store bibliotek, siger hun.

Alle bøgerne og puslespillene er blevet doneret til biblioteket, der har plads til endnu mere. Så har man en bog, man ikke får læst igen, kan man glæde andre ved at donere den. Det sker ved, at man lægger bøgerne på gulvet langs væggen i biblioteket, hvorefter Jette Erichsen, eller en af de mange andre aktive, kommer og sorterer bøgerne.

Selve statuetten har også fået en funktion i Føns, hvor den fremover vil blive en form for vandrepokal, som går til en borger i byen, der har været særlig optimistisk.

Jette Erichsen er selv en ivrig læser og giver gerne tips til, hvilket bøger man bare må læse. Foto: Rasmus Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce