Annonce
Trekantområdet

Året i billeder: Nazi-kugler, ensrettede gågader og nye campingpladsejere

Frank Hansen har købt fire kasser julekugler.Men det er ikke julekugler, som julekugler er flest. I stedet for motiver af nissemænd, grantræer og engle er de støbt med hagekors, den tyske ørn, SS-tegn og "Sieg Heil!". En enkelt af kuglerne har Adolf Hitlers velkendte ansigtstræk.- De er vulgære. Det var min første tanke, da jeg så dem, fortalte 52-årige Frank Hansen om julekuglerne, som han har købt til sit private museum over besættelsestiden.- Men det er også julepynt, som fortæller en vigtig historie om, at der ikke var nogen ende på Hitlers propaganda. Selv på årets helligste aften kunne man pynte op med nazi-symboler. Man skal huske på, at Hitlers propaganda-minister, Joseph Goebbels, ikke personligt gik ud og myrdede nogen, men hans propaganda har været med til at slå millioner af mennesker ihjel. Den del af historien må vi ikke glemme, forklarede Frank Hansen. Foto: John Ahle Petersen
I dagene før og efter nytår bringer JydskeVestkysten et billedgalleri fra hver måned af året, der gik i Kolding. Vi er nu nået til årets sidste måned, december, hvor vi blandt meget andet bragte historier om nazi-julekugler, ensrettede gågader og en julegudstjeneste, man ikke lige glemmer foreløbig.
Blå skilte med tekst om at holde til højre og ansigter med mundbind prægede julehandlen i Koldings gågader.Restriktioner lukkede Kolding Storcenter, før julehandlen for alvor begyndte, og det sendte mange kunder ned i midtbyen.Derfor besluttede kommunen hurtigt at få lavet 30 skilte, der blandt andet regulerede fodgængernes færdsel, så de holdt mest mulig afstand.Det blev i det hele taget en noget anderledes julemåned i midtbyen på grund af corona-pandemien.Selv julemandens hus havde corona lukket. I stedet rykkede den beskæggede mand i det røde tøj ud i byens gader:- Selv om jeg ikke kan byde børnene velkommen i mit hus, så er det dejligt at være julemand. Og i år kommer jeg rundt i byen, her møder jeg så mange glade mennesker, at jeg er helt høj, når jeg kommer hjem, fortalte julemanden, alias Ingolf Nielsen. Foto: Ludvig Dittmann
Med mindre end et døgns varsel blev reglerne til årets julegudstjenester strammet på grund af corona, hvilket fik mange til helt at aflyse.I Harte havde man dog forberedt sig og planlagt at holde gudstjenesten juleaften udendørs.Men selv de bedste planer kan blive udfordret af virkeligheden. Og det var lige netop tilfældet i Harte, hvor præsten kort før jul måtte melde sig syg med corona.I stedet trådte Britta Krogh Pedersen til. Normalt er hun menigt medlem af kirkens menighedsråd, men juleaften overtog hun prædikestolen fra den sygemeldte præst og sørgede for, at det alligevel blev jul i Harte.- Livet er fuld af udfordringer, og det her er en af dem. Så må man gøre det, så godt man kan, og mere kan man jo ikke forlange, forklarede hun. Foto: Mads Dalegaard
Militærpilot Lasse Guldager Pedersen og læge Anna Lund Rasmussen er spændte og fulde af forventning. Den 1. december overtog de nemlig den firestjernede campingplads Grønninghoved Strand Camping og gjorde dermed deres fælles drøm til virkelighed.Tankerne om en ny livsstil havde ligget i baghovedet i seks-syv år, mens hverdagen kørte fint i den lille by Engesvang mellem Silkeborg og Herning. Nu er familien rykket 120 kilometer sydpå til Grønninghoved og har dermed haft mod på at realisere drømmen.- Man kan feje rigtig mange ideer af bordet ved rationelle argumenter, men nogle gange skal man turde prøve at se, hvad der gemmer sig bag kalenderlågen, forklarede Lasse Guldager Pedersen. Foto: Mads Dalegaard
Den røde løber var rullet ud, dannebrogsflagene sat op og aktivitetsmedarbejder Charlotte Schäffer var klar med bobler og kransekage.29. december var lidt af en festdag på Plejecenteret Bertram Knudsens Have.Som de første i Kolding og nogle af de første i landet fik plejecentrets beboere og ansatte nemlig mulighed for at lade sig vaccine mod Covid-19.76-årige Inga Bødker var den allerførste til at smøge ærmet op.- Det var et godt stik, konstaterede hun med et smil - og så brød forsamlingen ud i en klapsalve. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Politiet søger vidner til påkørsel

Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Annonce