Annonce
Trekantområdet

Året i billeder: Et livsværk aflivet, stor havneaftale og Power-åbning

Minkavler Peter Hindbo og hans søn Andreas Hindbo fra Jordrup blev ligesom resten af landets minkavlere i november beordret til at aflive alle deres 25.000 mink, da man havde fundet særlige muterede minkvarianter af covid-19.Dermed mistede far og søn deres livsværk og skal nu vænne sig til en helt anden fremtid.Senere på måneden besøgte en tydelig bevæget statsminister Mette Frederiksen (S) familien Hindbo, hvor hun udover en kop kaffe og en snak blev vist rundt i de nu tomme stalde og pelseri. Foto: Søren Gylling
I dagene før og efter nytår bringer JydskeVestkysten et billedgalleri fra hver måned af året, der gik i Kolding. Vi er nu nået til november, hvor minkavlerne blev beordret til at aflive alle deres dyr, havneaftalen endelig faldt på plads, og Socialdemokratiet fandt sin nye borgmesterkandidat.
Der har været sagt, skrevet og ment meget om havnens fremtid de seneste år. Men i november faldt en endelige aftale på plads.Nøjagtig to år efter at Koldings borgmester og byrådets gruppeformænd gik ud med deres overrumplende og siden voldsomt udskældte melding om, at de ville lukke Koldings erhvervshavn og omdanne kajerne på begge sider af havnebassinet til en ny bydel med boliger, godkendte byrådet således i november en endelig havneaftale, som både sikrer havnevirksomhedernes fortsatte eksistens og slår en kæmpe dør ind til byudvikling på sydkajen og i inderhavnen. Foto: Søren Gylling
I november åbnede elektronikgiganten Power sin butik overfor Kolding Storcenter.På trods af coronarestriktioner, som blandt andet betød, at kunderne skulle booke tid til at få fingre i åbningstilbuddene, kunne den nye elektronik- og hvidevarebutik konstatere, at der var blevet solgt for ikke mindre end 16 millioner kroner, da dagen var omme. Dobbelt så meget som forventet.På åbningsdagen blev der blandt andet solgt flere end 1100 hvidevarer, 600 mobiltelefoner, 600 tv og 500 computere. Foto: Søren Gylling
1. november overtog Daniel Gouveia og Pernille Bak nøglerne til Hotel Vamdrup som stedets nye forpagterne, efter ægteparret Johnny og Jane Poulsen havde opsagt aftalen på grund af helbredsmæssige problemer hos Johnny Poulsen.De nye forpagtere bor i Ødis med deres tre små børn og har tidligere arbejdet sammen blandt andet på Slukefter Kro, hvor Daniel Gouveia var restaurationschef. Og en af de helt store ambitioner er at få flere gæster, der efter en middag med en vinmenu går til køjs på hotellet.De planer har parret dog måttet udskyde, da Hotel Vamdrup ligesom andre restauranter blev ramt af nedlukning allerede efter halvanden måned. Foto: Søren Gylling
Det bliver 51-årige Birgitte Munk Grunnet fra Vamdrup, som til kommunalvalget i 2021 skal stå i spidsen for Socialdemokratiet i Kolding og dyste mod blandt andre Villy Søvndal og Eva Kjer Hansen om borgmesterposten.Det blev afgjort ved en urafstemning blandt partimedlemmerne i november, hvor hun med 11 stemmers margen slog sin modkandidat, den 27 år yngre Filip Bekic, som ellers klart slog Birgitte Munk Grunnet, da de i september første gang tørnede sammen ved partiets generalforsamling.Den nyvalgte borgmesterkandidat bor i Vamdrup med sine to døtre på 11 og 16 år og arbejder som chefkonsulent på kommunens sundhedscenter. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Forvaltning slår fast: Politikerne har sagt ja til ny daginstitution i Madsby - hvis det er muligt

Fredericia

Nyt tilbud fra regionen: Nu kan sårbare ældre blive vaccineret i eget hjem

Fredericia

Fem nye smittede: Men snart er 10 procent af alle i Fredericia i gang med vaccinering

Annonce