Annonce
Navne

Årets kunstner blev fejret i Finland - hjemme i Horsens

60-årige Michael Rasmussen fra Snurretoppen er blevet hyldet som årets kunstner af den finske organisation Kettuki. Han er stolt og glad, men han ville hellere have modtaget prisen i Finland end pr. langdistance på nettet. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Michael Rasmussen blev hyldet på behørig vis, men festen blev ikke helt, som han havde håbet.
Annonce

Horsens: Stedet skulle have været Helsinki, men endte med at blive hjembyen Horsens, da Michael Rasmussen fra billedskolen Snurretoppen fredag blev fejret som "Kettuki Artist Of The Year".

Den finske organisation Kettuki, der arbejder med såkaldt outsider-kunst - det vil sige kunst begået af udviklingshæmmede - udpegede tidligere i år den 60-årige kreative ildsjæl som modtager af hæderen.


Vi havde bestilt overnatningerne og det hele. Min familie og jeg så frem til at hygge os sammen og se alt deroppe, og pludselig kom beskeden om, at det ikke kunne lade sig gøre.

Michael Rasmussen


Planen var, at Michael Rasmussen skulle fejres ved en ceremoni i den finske hovedstad. Han havde drømt om at rejse derop sammen med en stor del af sin familie, som støtter ham i hans kunstneriske arbejde, men med kun 10 dage til afgang indløb en ærgerlig melding fra landet længere mod nord.

Annonce

Jeg havde glædet mig sådan

Danskere skal 14 dage i karantæne for at blive lukket inden for grænserne, var beskeden, som ødelagde prismodtagerens rejseplaner.

- Det var mærkeligt, for jeg havde glædet mig sådan til, at vi skulle af sted, men så blev det ikke til noget. Vi havde bestilt overnatningerne og det hele. Min familie og jeg så frem til at hygge os sammen og se alt deroppe, og pludselig kom beskeden om, at det ikke kunne lade sig gøre, siger Michael Rasmussen.

Han nikker bekræftende, da billedskolens leder Stig Josefsen bemærker:

- Jeg har faktisk ikke set dig så skuffet i de 15 år, du er kommet her.

Annonce

Fejret i værkstedet

Michael Rasmussen er en indgroet del af det kreative miljø i Snurretoppen, hvor 15-20 udviklingshæmmede folder sig ud i alt fra store og rå skulpturer til sirligt snørklede tegninger.

Den 60-årige arbejder især med garn og jern og beskrives som en af husets stjerner, og han har udstillet både herhjemme og internationalt adskillige gange.

Michael Rasmussens bånd til billedskolen i Vestergade er stærkt, så da turen til Finland røg i vasken, blev det hurtigt besluttet at fejre kunstneren hjemme i værkstedet i stedet.

Der blev pyntet op med finske flag, venner og familie blev inviteret, og fredag aften kunne Michael Rasmussen overvære åbningen af hans udstilling i Helsinki og lade sig hylde både hjemme i Horsens og i Finland via en internetforbindelse til Kettuki.

- Det var det tætteste, vi kunne kom på at være der, konstaterer Michael Rasmussen, som trods alt havde en god og glad aften.

Annonce

Måske til Paris næste år

Han er p.t. i gang med nye kunstprojekter, men har ikke umiddelbart planer om nye udstillinger.

Snurretoppen og Kettuki

Snurretoppen

  • Snurretoppen er en kunstskole for udviklingshæmmede i Horsens Kommune.
  • Den blev etableret i 2005 og har 15-20 elever og en håndfuld lærere.
  • Eleverne tilbringer flere hele dage om ugen på skolen, hvor de for eksempel lærer at tegne, male og lave skulpturer og grafik.
  • Målet med Snurretoppen er blandt andet at udvikle elevernes udtryk og personligheder og lade dem bruge kunsten som et sprog.

Kettuki

  • Finsk organisation, der samler et netværk af kunststudier, hvor kunstnere uden for mainstream-kunsten kan udfolde sig.
  • Organisationen har eksisteret siden 2002, og den samler kunstnere, eksperter, undervisere og flere end 20 organisationer.
  • Kettuki arbejder for ligeret i kunstverdenen og vil blandt andet fremme mulighederne for, at udviklingshæmmede kan få lov til at udtrykke sig gennem kunst.
  • Organisationen fungerer på nordisk plan og har stiftet netværket NOA - Nordic Outsider Art. Hvert år uddeles prisen "Kettuki Artist Of The Year". 
  • Michael Rasmussen fra Snurretoppen er den kun anden dansker til at modtage prisen. Med i hæderen er 1000 euro og en udstilling i Helsinki, der består af 15 af Michael Rasmussens værker.

Corona-pandemien har også for Snurretoppens vedkommende stukket en kæp i hjulet på mulighederne for at komme ud af huset, men forventningen er, at Michael Rasmussen næste år skal med en af de store udstilinger for outsider-kunst i Paris, Outsider Art Fair.

Med i prisen "Kettuki Artist Of The Year" fulgte i øvrigt 1000 euro. Michael Rasmussen vil ikke afvise, at han tager turen til Finland på et senere tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kommunen hjælper med at opspore smittede: - Jeg bliver ikke overrasket, hvis smittetallet stiger over de kommende dage

INFO

Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad

Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Fredericia For abonnenter

Coronaramt gymnasieelev kalder kritik af fester for 'unfair': - Vi unge er udsat for en heksejagt

Annonce