Annonce
Fredericia

Åse Svendsen skilte sig af med sine alpakaer: Hunde er bedre mod ulve

Her ses Åse Svendsen med to af de fire vogterhunde, hun har købt til at vogte får. Selvom de ser søde ud, er de absolut ikke familiehunde, og de bor ude hos fårene året rundt. Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix

Før 2014 brugte den sønderjyske fåreavler Åse Svendsen alpakaer som værn mod rovdyr. Efter en række formodede ulveangreb har hun dog skiftet alpakaerne ud med særlige vogterhunde, der nu bor hos fårene 24 timer i døgnet.

Vogterdyr: Åse Svendsens fåreflok er med sine 1500 får, der græsser rundt omkring i Syd- og Sønderjylland, ikke blot en af Danmarks største. Den er også en ualmindelig stor fristelse for rovdyr som ræven og ikke mindst den heftigt debatterede ulv.

I 2013 og 2014 fik Åse Svendsen taget DNA-prøver i forbindelse med angreb på hendes får, og i 13 tilfælde viste det sig, at det var ulven, der stod på spil. De metoder, man dengang brugte til at slå fast, hvorvidt der var tale om ulv eller ej, er der senere blevet sået tvivl om, men Åse Svendsen er alligevel overbevist om, at det var ulven, der var på spil.

- Når det sker, er det som at opleve en trafikulykke. Man kan mærke det med det samme, hvis der har været et angreb, for så kan nogle lam ikke finde deres mor, og det skaber fødselsproblemer og utryghed hos fårene. Vi havde ikke psyken til at gøre ingenting, fortælle Åse Svendsen, der derfor anskaffede sig fire vogterhunde i 2014.

Annonce

Lamaen er byttedyr

Faktisk havde Åse Svendsen og hendes mand allerede dengang både æsler og alpakaer til at vogte fårene. En alpaka er langt mindre end en lama, men besidder samme beskyttergen. De virkede også rigtig godt mod rævene, der fik sværere ved at luske sig ind på lammene om natten. Men mens æslerne ifølge Åse Svendsen blev fede og dovne, kunne alpakaerne ikke holde ulven ude af foldene.

- Det var ikke nok med en alpaka. Det havde det måske været med en tre gange så stor lama, men den er stadig et byttedyr, når alt kommer til alt. Vi var nødt til at have tungere skyts, siger hun.

Fordelen ved hundene er ifølge Åse Svendsen, at de er meget territoriebundne, har et meget stort beskytterinstikt og drager omsorg over for fårene, som de betragter som en del af familien. Desuden er hundene nemmere at træne end alpakaer, der godt kunne forstyrre arbejdet, når hyrdehundene skulle flytte med fårene.

- Vi mister heller ikke noget, der hvor vi har hunde. Problemet er, at vi ikke kan blive dækket 100 procent ind, for så ville vi skulle have 20 hunde, siger hun.

Effektivt mod ræven

På Vestsjælland har landmand Mogens Hansen brugt lamaer som vogterdyr i fårefolden siden 2010. De har været et aldeles nyttigt værn mod ræve.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de har været efter ræven. Jeg har fået taget lam, selvom lamaen har gået der, men det har hjulpet utrolig meget, siger han.

Skulle ulvene nå til Sjælland, turde Mogens Jensen dog ikke sætte sin lid til lamaen.

- Den har ikke noget at forsvare sig med udover spark og bid, så jeg ville nok anskaffe mig en vogterhund, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt, der er skyld i den stigende vandstand?

Læserbrev: Kystdirektoratet har udpeget 14 områder ved Danmarks kyster, som er klassificeret som særligt truet af den stigende vandstand. Juelsminde er et af de truede områder. Et nyt digelag er etableret, og der arbejdes ihærdigt frem mod at sikre byen mod oversvømmelse. Der er udarbejdet et foreløbigt dige-projekt, som anslås at koste omkring 23 mio. kr. Ingen ved af gode grunde p.t., om det holder, men hvis det gør, er det en udgift pr. husstand på gennemsnitligt 20.000 kr. Nuværende lovgivning siger, at det skal de mennesker, der bor i de truede områder, betale, herunder også den fremtidige vedligeholdelse. Nu er det så, jeg spørger vores folketingspolitikere: Er det kun os, der bor lavt - under kote 2,50 - der er skyld i den stigende vandstand? Ifølge klimaforskere over hele verden er det et globalt problem. Det er den måde, verdens befolkning lever og forbruger på, der ændrer klimaet og medfører højere vandstand. Når der skal laves store offentlige anlæg eller for den sags skyld de militære forsvarsudgifter, grænsekontrol osv. - alt sammen til gavn for fællesskabet - er der ingen tvivl: Statskassen betaler naturligvis. Alle os danskere og de mange hundrede tusinder turister, der besøger os, har stor glæde af at kunne færdes ved vore skønne kyster. Så kan ingen vel i fuld alvor være i tvivl om, at det er en statsopgave at betale regningen. Den lovgivning, der gælder nu, er et levn fra fortiden. Der må være nogle politikere, der tager fat på at ændre det.

Annonce