Annonce
Fredericia

For meget unødvendig kontrol: Ægtepar vil have sundhedsområdet ind i valgkampen

61-årige Anni Kate Andersen har haft sclerose i 40 år og er flere gange blevet ramt af blodpropper. Hun og manden Steen Kragh Andersen har oplevet både gode og dårlige sider ved det danske sundhedssystem, men især kørselsgodtgørelsesordningen, synes de, er helt hen i vejret. Foto: Peter Leth-Larsen
Sundhedssystemet trænger til en større gennemgang, mener ægteparret Anni Kate Andersen og Steen Kragh Andersen, som med breve til både politikere og embedsmænd i regionen og nationalt håber at sætte emnet på dagsordenen i valgkampen.

Fredericia: Ægteparret Anni Kate Andersen og Steen Kragh Andersen mener at kende både fordele og ulemper ved det danske sundhedsvæsen bedre end de fleste.

Gennem 38 år med både intensive og længerevarende sygdomsperioder grundet Anni Kate Andersens blodpropper, sclerose og knogleskørhed, har de været i kontakt med sundhedspersonale og administration flere gange, end de har tal på. Derfor føler de også en form for forpligtelse til at bidrage til at gøre systemet bedre. Især på de punkter hvor de mener, der er behov for fremgang.

Et af de områder er opbygningen af reglerne for kørselsgodtgørelse i forbindelse med sygehustransport.

De mener, at adgangen til at få godkendt kørselstransport i forbindelse med lægebesøg på sygehuse er omstændelig og præget af for meget bureaukrati. Blandt andet forstår de ikke, hvorfor sygetransport og det frie sygehusvalg hænger sammen.

Tidligere på året blev Anni Kate Andersen indkaldt til Smertecenter Middelfart, hvor de skulle gennemgå hendes medicinforbrug. Her var et halvt års ventetid, og derfor ønskede hun i stedet at gøre brug af frit sygehusvalg og komme på smerteklinik på Grindsted Sygehus i stedet.

Anni Kate Andersen er som førtidspensionist som udgangspunkt godkendt til at modtage kørselsgodtgørelse, når hun skal på sygehuset. Men fordi der var tale om frit sygehusvalg, skulle hun selv betale for den del af transporten, der er længere end til Middelfart, hvor hun oprindelig var indkaldt. Det betyder, at hun eksempelvis godt kan blive kørt til én afdeling på et sygehus, men ikke til en anden.

Annonce
- Hvis man som borger får et kørselstilskud, burde det ligge som bevilling, så der ikke skal spørges til, hvorfor man har den bevilling. Kan kørselskontoret se, at man er godkendt, skal de ikke spørge om mere. Det skal man blot tildeles én gang, da man er langtidspatient.

Steen Kragh Andersen

Ønsker politisk handling

Eksemplet er blot et af flere, som ifølge ægteparret viser, at reglerne, som de er i dag, ikke giver mening.

- Vores holdning er, at kørselsordningen skal indrettes, så det er det enkelte behandlingssted - uanset afdeling – der skal klassificeres som godkendt til kørselsordning, siger Steen Kragh Andersen.

Det ville også løse to af parrets anker. Nemlig at kørselsgodtgørelsen skal godkendes af flere administrative medarbejdere i forskellige afdelinger, inden pengene kan udbetales, samt at kørselskontoret ved hver bevilling forlanger en lægelig redegørelse for, hvorfor patienten skal til tjek eller operation.

- Hvis man som borger får et kørselstilskud, burde det ligge som bevilling, så der ikke skal spørges til, hvorfor man har den bevilling. Kan kørselskontoret se, at man er godkendt, skal de ikke spørge om mere. Det skal man blot tildeles én gang, da man er langtidspatient, mener Steen Kragh Andersen.

Reglerne omkring kørselsgodtgørelse er blot et af flere punkter, som, han og Anni Kate Andersen mener, skal forbedres. Steen Kragh Andersen omtaler blandet andet brugen af ”unødvendige kontrolsystemer” og mangelfuld deling af oplysninger på tværs af sundhedsplatforme.

Svar fra sundhedsministeren

Steen Kragh Andersen har sendt et længere brev til både politikere og embedsmænd i Region Syddanmark samt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der har underskrevet et skriftligt svar, som Steen Kragh Hansen har fået.

Heri lægger sundhedsministeren blandt andet vægt på, at det overordnet går godt med det danske sundhedsvæsen, men at der er en række udfordringer, der skal løses. Blandt andet peger hun ligesom Anni Kate Andersen og Steen Kragh Andersen på, at der skal være mindre unødigt bureaukrati.

- Du nævner også problemer med systemer, der ikke taler godt nok sammen. Det er bestemt et sted, vi tager fat også, for jeg er enig i, at det er en uholdbar situation, og i værste fald risikerer patientsikkerheden at blive kompromitteret, skriver Ellen Thrane Nørby.

Under alle omstændigheder håber ægteparret fra Fredericia, at politikerne tager dele af sundhedssystemet op til revision og ikke mindst diskuterer mulige løsninger i løbet af valgkampen.

De mange udfordringer, som Anni Kate Andersen og Steen Kragh Andersen har oplevet gennem næsten 40 år, har fået dem til at kontakte både regionale politikere, embedsmænd og sundhedsministeren. De håber, det kan sætte gang i en debat, som på sigt kan forbedre sundhedsvæsenet. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

'Dybt bekymrende': Øget arveafgift er gift for små og mellemstore virksomheder

Læserbrev: Tirsdag 22. oktober forhandlede vi i Folketinget det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat for 2020. Et af de emner, der blev grundigt debatteret, var det forfærdelige forslag fra de røde partier om at tredoble generationsskiftebeskatningen af danske familieejede virksomheder. Det er godt for Danmark, at vi har mange veldrevne familieejede virksomheder. Det er faktisk ikke en dårlig ting, sådan som venstrefløjen ellers gerne vil have det til at lyde, når de gang på gang påstår, at "det drejer sig om rige godsejere". Fakta er nemlig, at det overvejende drejer sig om små og mellemstore virksomheder - iværksættere, servicevirksomheder, blikkenslagere, tømrermestre, snedkere osv. Produktion, service og erhverv, altså en helt central del af dansk erhvervslivs dna. Således er det ikke grever, baroner og milliardærer, som vil nyde glæde af succesfuld generationsskifte. 23.000 virksomheder med 300.000 ansatte står foran et generationsskifte inden for de næste 10 år. Det er kun godt, at en lav arveafgift har øget sandsynligheden for, at disse virksomheder kan bevares på den enkelte families hænder i forbindelse med generationsskifte. Selvfølgelig har vi også Lego og Danfoss og et par håndfulde godsejere, som nyder godt af afgiftsnedsættelsen på lige fod med alle andre. Men det er faktisk heller ikke nogen dårlig ting. Danmark ville være et fattigere sted uden Lego og Danfoss - også i kroner og ører! Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu lægger op til at øge skatten med over en mia. kr. Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og ikke mindst de 800.000, som er ansat i de familieejede virksomheder. Det er en kortsigtet beslutning, som måske nok på kort bane kan skaffe finansiering til alle de milde gaver, som regeringen og deres røde støttepartier ønsker at tilgodese udvalgte grupper, eksempelvis 300 mio. kr. til overvejende herboende udenlandske børnefamilier på passiv forsørgelse. Naturligvis skal der finde en rimelig beskatning sted, når virksomhedsejere udlodder dele af virksomhedens værdier via aktieudbytte eller alt muligt andet til virksomhedens ejere. Det er kun ret og rimeligt. Men det svarer til at save i den gren, man selv sidder på, når man vil gøre generationsskifte så meget dyrere for familieejede virksomheder.

Annonce