Annonce
Alarm 112

Ældre mand brændte inde i eget hjem og mistede livet

En hjemmehjælper opdagede, at ældre mands hus brændte. Manden mistede livet i brandulykken, skriver TV2 Øst.
Annonce

En ældre mand i midten af firserne mistede søndag livet, da der gik ild i hans hus i Sigersted nær Ringsted.

Det skriver TV2 Øst, der har talt med vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Røgdykkere fandt den ældre mand i sit hjem, efter at en person fra hjemmeplejen opdagede branden.

- Klokken 16.19 får vi en anmeldelse fra en person fra hjemmeplejen, der står ude ved mandens hus og kan se kraftig røgudvikling. Da røgdykkerne kommer til stedet, finder de desværre manden livløs inde i huset, siger vagtchefen til TV2 Øst.

Huset, der ligger på Skælskørvej, er ifølge mediet ikke nedbrændt. Huset skal nu undersøges nærmere af brandefterforskere, der skal forsøge at fastslå brandårsagen.

/ritzau/

TV2 Øst-artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byrådsmedlem kritiserer styregruppe for nyt teater: - Det kom ud af den blå luft

Annonce