Annonce
Danmark

Ældre Sagen: 73.000 ældre sidder i eget hjem helt uden hjælp

Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Der er ikke afsat penge til flere plejeboliger eller minimumsstandarder for hjemmehjælp i finansloven.

Mens børn er blevet tilgodeset i finansloven for 2020 med minimumsnormeringer i daginstitutionerne, har regeringen og de øvrige partier bag aftalen til gengæld svigtet deres bedste- og oldeforældre.

Sådan lyder det fra Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, der efterlyser flere plejeboliger og bedre hjemmehjælp.

- Det ryster os, at der i finansloven er så få konkrete initiativer, der hjælper svækkede ældre. Ældreområdet er blevet stedmoderligt behandlet, siger Bjarne Hastrup.

- Der er 73.000 ældre, der sidder i deres eget hjem helt uden hjælp, og vi står i de næste ti år og mangler 25.000 plejeboliger.

- Samtidig er der ikke lyttet til vores bøn om, at der kommer minimumsstandarder for hjemmehjælp og plejehjem, siger Bjarne Hastrup.

Han mener, at regeringen og de øvrige partier bag finansloven, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet, ikke forstår, at der er brug for en markant opretning af ældreplejen.

Han mener, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti i langt højere grad huskede ældre i de tidligere års finanslove.

I økonomiaftalen for 2020, der blev indgået mellem kommunerne og regeringen i september, er der ellers afsat 1,7 milliarder kroner ekstra til næste år.

Problemet med den aftale er ifølge Bjarne Hastrup, at kommunerne ikke nødvendigvis prioriterer ældreområdet.

For eksempel har 23 kommuner fra næste år droppet den klippekortordning, der giver svage ældre en halv times ekstra hjælp om ugen, som kan gå til alt fra gåture til et besøg på biblioteket.

- Det her betyder, at der er ældre på plejehjem og i eget hjem, der næste år vil opleve en utilstrækkelig behandling. Det rammer svækkede ældre hårdt, siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen kan dog finde enkelte lyspunkter - herunder en plan om at ansætte 1000 nye sygeplejersker.

Finansloven for 2020 indeholder dog 125 millioner kroner, der skal gå til at styrke ældreplejen gennem en forsøgsordning i en række kommuner.

Pengene skal gå til at se på, hvordan man kan få mere tid til den enkelte ældre - for eksempel ved at fjerne unødvendigt papirarbejde

Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen afviser kritikken. Han henviser til aftalen med kommuner og regioner samt puljen til ældreplejen.

- Vi skal sikre, at der er en værdig ældrepleje. Og det gør vi også. Jeg synes Ældre Sagen altid er vældigt saglig og optaget af at gøre forholdene for de ældre bedre.

- Det er til hver en tid deres opgave at lægge pres på os politikere. Det er positivt. Men derfor er det nok også sjældent, at Ældre Sagen er decideret tilfredse. Og det er helt fair, siger han.

/ritzau/

Annonce
Link til finanslov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Ny kommunal topledelse holdt kun ét år: Gode råd til politikerne kostede 400.000 kroner

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia For abonnenter

Borgmester forsvarer beslutning om to nye direktører: - Vi har lyttet til vores medarbejdere

Annonce