Annonce
FC Fredericia

Ærlig Jonas Dal: Det har været slut længe

Jonas Dal ærgrede sig over målet kort før pausen. Det ændrede alt. Arkivfoto: Morten Pape
FC Fredericia trak sig i kampen om førstepladsen med nederlaget til Vejle. Det erkender cheftræner Jonas Dal.
Annonce

Vejle: FC Fredericia er færdig i kampen om førstepladsen. Efter 2-0-nederlaget til Vejle lørdag er klubben 13 point efter. Matematisk kan FC Fredericia nå det, men det er vist kun de mest ukuelige optimister, der tror på den.

- Rent sportsligt er det slut i forhold til førstepladsen, og det har det været længe. Et tophold, der har været så stabilt i lang tid, smider ikke 8-10 point lige pludselig, sagde FC Fredericias cheftræner Jonas Dal.

Nu handler det i stedet om andenpladsen, som giver fire millioner på kontoen som hold kæft bolche for, at der kun er én oprykker denne sæson.

- Vi går efter andenpladsen, for den betyder meget for os. Det betyder meget at ende så højt som overhovedet muligt, sagde Jonas Dal.

Viborg vandt over HB Køge lørdag og er lige nu fem point foran på andenpladsen.

Annonce

Målet blev vigtigt

Cheftræneren havde en strategi om, at FC Fredericia med sit pasningsspil kunne køre Vejle træt i den bagende varme, der lå over Nørreskoven. Men det lykkedes ikke, fordi VB fik scoret kort før pausen.

- Det var øv, for vi spillede en fin og taktisk affære inden pausen. At de så scorede lige inden pausen var et hak i tuden, og det gør, at det bliver svært for os at udføre vores plan, sagde Jonas Dal.

Han tog hatten af for Vejle, som råder over et stærkt hold.

- Vi møder et rigtig godt hold. Deres enkeltpræstationer er i top, og der er ikke mange af deres, der spiller under vanlig standard, sagde Jonas Dal.

FC Fredericia spiller allerede igen på torsdag, hvor Hvidovre gæster Monjasa Park.


Vi går efter andenpladsen, for den betyder meget for os. Det betyder meget at ende så højt som overhovedet muligt.

Jonas Dal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Hvor blev lyrikken af?

Annonce