Annonce
Fredericia

Ønske bliver opfyldt: Central gade åbnes for parkering

I dag er Torvegade ved siden af Axeltorv en gågade, men snart kan bilerne få en p-plads på gaden. Miljø- og teknikudvalget ser på sagen i næste uge. Foto: Henrik Juel Skovrider
Det skal igen været muligt at parkere i Torvegade, fordi behovet for flere parkeringspladser i Fredericias centrum er steget. Sagen afgøres i næste uge.
Annonce

Fredericia: Centrum får snart en parkeringsmulighed mere, hvis politikerne i næste uge beslutter sig for at støtte op om forslaget om at tillade parkering på Torvegade, som i dag er gågadezone.

Indstillingen fremgår af dagsordenen til miljø- og teknikudvalget, som mødes på onsdag.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Torvegade har været noget omdiskuteret, og nu håber jeg, at det lykkes at tage denne her pragmatiske beslutning om at få åbnet for parkering igen, siger udvalgsformand Christian Bro (S).

Parkering på Torvegade

Forslaget lyder:

  • Torvegade ændres fra "gågade" til "gågade - kørsel tilladt".
  • Parkering tillades.
  • Samme restriktioner som Købmagergade - to timers parkering på hverdage mellem klokken 9 og 17 og lørdage mellem 9 og 13.
  • Indkørsel kun tilladt fra Købmagergade.

Det har tidligere været tilladt at parkere i Torvegade, men den mulighed blev fjernet kort tid efter, at p-huset Domus Axel i Købmagergade åbnede i foråret 2010.

Løbende har p-situationen i området været oppe til debat, og i 2019 var åbningen af Torvegade for parkering netop et af forslagene fra byrådsmedlem Inger Nielsen (DF), som bragte sagen ind i udvalget.

- Det giver ingen mening, at gaden ikke kan benyttes, og vi skal alligevel nytænke Axeltorv, efter vi har besluttet at nedlægge springvandene, sagde Inger Nielsen i Fredericia Dagblad i august 2019.

Hendes udtalelse var en henvisning til, at miljø- og teknikudvalget havde besluttet at droppe de eksisterende springvand på Axeltorv, fordi det ville koste dyrt at få teknikken til at fungere.

Annonce

I forvejen ulovlig parkering

Dengang blev sagen skudt til hjørne, fordi byrådet afventede en parkeringsanalyse, der skulle laves i forbindelse med budgetarbejdet, og siden har sagen stået stille. Men nu er der behov for, at der sker noget.

- Vi må erkende, at der kommer flere boliger lige præcis i det område, så derfor bliver presset på parkeringsmuligheder jo selvfølgelig større. Og så er det en af de lavthængende frugter, forklarer Christian Bro.


Det er ikke nogen hemmelighed, at Torvegade har været noget omdiskuteret, og nu håber jeg, at det lykkes at tage denne her pragmatiske beslutning om at få åbnet for parkering igen.

Christian Bro (S), formand for miljø- og teknikudvalget


Et andet aspekt er, at der faktisk bliver parkeret på Torvegade på visse tidspunkter af døgnet, selvom det er ulovligt.

- I forvejen foregår der rigtig meget parkering på området. Det er lige før, at jeg tænker, at beboerne i området har en sjette sans for, hvornår vores parkeringsvagt går hjem. Det er ikke, fordi jeg siger, at hvis man gør noget forkert længe nok, så ender kommunen med at sige, at så gør vi det i orden. Det er bare oplagt at give mulighed for parkering der, så det håber jeg, vi bliver enige om, siger Christian Bro om onsdagens udvalgsmøde.

Forslaget får ikke overraskende opbakning fra Inger Nielsen (DF), som selv stillede det i fjor.

- Det har længe været et ønske fra beboerne i området, og når de nu alligevel parkerer der, kan vi lige så godt lovliggøre det. Og så er jeg også glad for, at vi endelig gør noget for dem, der bor i det område, og ikke kun for dem, der bor i den ene ende af Gothersgade, siger Inger Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler: I har grund til at frygte for huses værdi, hvis Rema-kunder skal køre på jeres vej

Annonce