Annonce
FC Fredericia

Ønskemodstander for FC: Der er altid godt styr på HB Køge

Andreas Oggesen og FC Fredericia skal en tur til Køge lørdag eftermiddag. På HB Køges nye stadion, har FC Fredericia aldrig tabt. Arkivfoto: Michael Svenningsen
FC Fredericia har ikke tabt til HB Køge siden 5. maj 2018. Lørdag spiller de to klubber mod hinanden om retten til at ende på femtepladsen i oprykningsspillet.

Fredericia: Ønskemodstandere er der ikke rigtig nogen af i 1. division, men i tilfældet FC Fredericia, er det tæt på i lørdagens kamp.

Modstanderen er HB Køge, og dem har FC Fredericia af en eller anden grund godt styr på.

- Jeg føler, vi har styr på dem. Det havde vi i hvert fald i de første to kampe denne sæson, og i hjemmekampen her var det helt vildt, vi ikke vandt, siger Andreas Oggesen.

Annonce


Jeg føler, vi har styr på dem. Det havde vi i hvert fald i de første to kampe denne sæson, og i hjemmekampen her var det helt vildt, vi ikke vandt.

Andreas Oggesen


Af de seneste 10 opgør er det blot blevet til to HB Køge-sejre. Den seneste ligger tilbage i 2018, da  Lee Rochester stod for målet i 1-0-sejren. FC Fredericia har vundet fire og fire er endt uafgjort. FC Fredericia har aldrig prøvet at tabe på HB Køges nye stadion, som blev indviet i 2019.

FC Fredericia trænede på kunstgræs i dagene op til kampen, fordi lørdagens modstander har kunst som underlag.

- Det passer os godt, at vi skal spille på kunstgræs. Græsbanerne er ikke super gode lige nu, og kunstgræsset passer godt til vores spil, siger Andreas Oggesen.

FC Fredericia vil gerne have boldbesiddelsen og styre kampene. Det gøres bedst med en masse præcise, korte pasninger. Og det er lettere at lægge en sukkerbold, når underlaget er jævnt og uden huller.

Oggesen scorer igen

Lørdagens kamp mod HB Køge er en af de mere betydningsfulde i oprykningsspillet. HB Køge er nummer seks og FC Fredericia nummer fem.

- Vi er altid motiverede. Det er fedt at måle sig med de bedste hold, så det er ikke noget problem lige meget hvem, vi møder, siger Andreas Oggesen og fortsætter:

- Men vi ligger side om side med HB Køge og fører kun med fire point. Vi kæmper med dem om femtepladsen, så det gør selvfølgelig en forskel.

FC Fredericia begyndte skidt i oprykningsspillet og tabte 3-1 og 4-1 til Esbjerg og Viborg. Men søndag blev det til en 2-0-sejr over Helsingør, og FC Fredericia kunne have vundet med de dobbelt cifre.

- Sejren har givet selvtillid, humør og optimisme. Vi har hængt lidt med hovederne, fordi vi samlet tabte 7-2  til Viborg og Esbjerg. Men sejre giver altid tro på tingene, siger Andreas Oggesen.

Han scorede sidst, FC Fredericia spillede i Køge, da han trak bolden op i hjørnet efter en dødbold.

- Det kommer til at ske igen, siger han og griner.

Oggesen har spillet 139 kampe for FC Fredericia og scoret fem mål.

- Jeg husker alle mine mål nemt, fordi jeg ikke scorer så mange. Det var et ok mål, men den var ikke ramt 100 procent rent, siger han.

Kampen mellem HB Køge og FC Fredericia fløjtes i gang lørdag klokken 13.30.

Forventet startopstilling.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Fagforening havde 11 sager på Ulleruphus: Leder stoppede efter henvendelse

Fredericia

Plejehjems-ansatte træder frem: Vi kan ikke genkende historien om dårligt arbejdsmiljø

Annonce