Annonce
Danmark

Øresund-pendlere ærgrer sig over regeringens grænsekontrol

Tt News Agency/Reuters
Fra 12. november skal de mange pendlere, der rejser mellem Danmark og Sverige, igennem en grænsekontrol.

Regeringen vil indføre en midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, og det bliver mødt med ærgrelse af de pendlere, der til daglig rejser frem og tilbage over Øresund.

Det fortæller Ture Ertmann, der er talsperson for Pendlerklubben Kystbanen, som repræsenterer omkring 4000 pendlere mellem Danmark og Sverige.

- Vi synes, det er trist, men vi venter på at finde ud af, hvordan det skal ske i praksis, siger Ture Ertmann til det svenske nyhedsbureau TT.

Den midlertidige grænsekontrol ved den svenske grænse bliver iværksat 12. november og indføres foreløbigt for seks måneder.

Tiltaget er en del af regeringens sikkerhedspakke.

Ifølge regeringen bliver der tale om periodisk kontrol. Det vil sige, at der vil være kontrol ved færger, i tog og ved Øresundsbroen et par gange om ugen.

Kontrollen vil være rettet mod den organiserede kriminalitet.

I Pendlerklubben Kystbanen stilles der spørgsmålstegn ved, om kontrollen rent faktisk vil stoppe kriminaliteten.

- Problemet er, at selv hvis man er super kriminel, så har man kørekørt og pas. De kriminelle vil fortsætte med at krydse grænsen. De eneste, man rammer, er de daglige pendlere, siger Ture Ertmann til TT.

Ifølge Pendlerklubben Kystbanen har mange pendlere i de seneste år opsagt deres job på dansk eller svensk side og er stoppet med at pendle.

Det kan hænge sammen med indførslen af id-kontrol i togene fra Danmark til Sverige, som har medført pauser for togene og derved længere køretider for pendlerne.

- Det er for usikkert. Hvis man skal hente børnene i børnehaven, ved man ikke, om det tager en halv time ekstra, før man kommer hjem.

- Man ved heller ikke, om toget bliver indstillet. Den konstante usikkerhed hver dag er trættende, siger Ture Ertmann til TT.

Siden 2015 er der ikke lavet nogen officiel statistik over antallet af pendlere mellem Danmark og Sverige, oplyser Øresundsinstituttet, der er et dansk-svensk videncenter med fokus på Øresundsregionen.

Vurderingen hos videncentret er, at antallet af pendlere i dag ligger på stort set samme niveau som i 2015, hvor 15.182 personer pendlede over Øresund.

Antallet kunne dog have været højere, hvis det ikke havde været for de seneste års forskellige kontroller ved grænsen, mener Øresundsinstituttet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce