Annonce
Erhverv

Østergade skal have et nyt boligkompleks

Håndværkere har gennem længere tid været i gang med at rive de to ældre huse på Østergade 17 og ned - for at gøre plads til et nyt lejlighedskompleks. Foto: Jim Hoff
De to ældre huse på henholdsvis Østergade 17 og 19 er i disse dage i gang med at blive revet ned for at give plads. Men der er dog et lille problem med lokalplanen.

Give: Gennem de seneste par måneder har håndværkere også haft travlt i Østergade i Give på adresserne nummer 17 og nummer 19.

Her er der gang i nedrivning af to byhuse, men udelukkende for at give plads til et nyt boligkompleks. Det er murermester Benny Karlskov Larsens Murerfirmaet ApS, der står bag projektet. Han har i forbindelse med nedrivningen købt assistance hos et nedrivningsfirma fra Søndervig, der står får fjernelsen af de to ældre byhuse.

Når de gamle huse er jævnet med jorden og resterne kørt væk, skal der opføres et lejlighedskompleks i to etager. Og går det, som bygherre Benny Karlskov Larsen har planlagt, vil de på lidt længere sigt komme til at indeholde i alt syv lejeboliger med dertil hørende garage og gårdhave.

- Der er dog et problem, vi lige skal have drøftet med kommunen. Som det er nu, så siger lokalplanen for Give Midtby, at der skal drives butik i lokalerne i stueetagen. Her er vi i gang med forhandlinger med Vejle Kommune for at få den bestemmelse fjernet for de to ejendomme. og det håber vi lykkes, siger Benny Karlskov Larsen.

Annonce
Det nye lejlighedskompleks bliver opført i to etager, og om alt går efter planen, vil de komme til at indeholde syv lejeboliger. Foto: Jim Hoff

Blyholdig maling

Han sætter blandt andet sine forhåbninger til, at da man byggede Kølbæks Gård om til lejligheder fik man netop tilladelse til også at lave lejligheder også i stueetagen. Om Vejle Kommune er lige så fleksibel på det punkt som daværende Give Kommune var, vil vise sig.

Men lokalplanens bestemmelser er ikke alene årsagen til, at nedrivningsarbejdet er blevet forsinket. Den er også blevet forsinket af, at miljøkravene i forbindelse med nedrivning af ældre bygninger er blevet skærpet for nogle år siden.

Derfor har Vejle Kommune i to omgange har haft et såkaldt clearingshold ude for at besigtige de to bygninger. Her fandt de blandt andet ud af, at der i det ene hus havde været brugt blyholdigt maling.

Det medfører automatisk, at der træder særlige regler i kraft med hensyn til fjernelse af de materialer, malingen har været brugt på. Først når de dele er fjernet forsvarligt, kan selve nedrivningen fortsætte.

- Faktisk havde vi håbet på at være i gang med at støbe allerede nu. Men vi er blevet tre–fire uger forsinket i forbindelse med den sikre fjernelse af den blyholdige maling, siger Benny Karlskov Larsen.

Til oktober

Hvis tingene begynder at arte sig og dermed gå efter planen, regner Benny Karlskov Larsen med, at støbningen af fundamenterne kan gå i gang omkring nytår.

Opstår der ikke yderligere forsinkelser er han ret sikker på, at de første tre lejligheder bliver klar til indflytning omkring efterårsferien i 2020.

Det er arkitektfirmaet Jørgen Lundsgaard, der har tegnet det nye byggeri. Der bliver tale om lejligheder, der skal udlejes, ikke sælges. Dermed kommer de måske syv lejligheder til at indgå som en imødekommelse af det store behov, der er for lejeboliger i bymidten i Give.

- Vi har ingen problemer haft med at få afsat lejlighederne. Tværtimod har vi haft så mange henvendelser, at der er flere, der er havnet på venteliste, fortæller Benny Karlskov Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Ny kommunal topledelse holdt kun ét år: Gode råd til politikerne kostede 400.000 kroner

Fredericia For abonnenter

Borgmester forsvarer beslutning om to nye direktører: - Vi har lyttet til vores medarbejdere

Annonce