Annonce
Sport

Østrigsk klub mister førsteplads for brud på protokoller

Leonhard Foeger/Reuters
LASK Linz har fået fratrukket seks point, fordi holdet trænede samlet fremfor i små grupper med distance.
Annonce

Det koster den østrigske klub LASK Linz dyrt, at den ikke overholdt de retningslinjer, der var stukket ud for træning i opstarten efter coronapausen.

Således er klubben blevet fratrukket seks point, hvilket betyder, at holdet må overlade førstepladsen til RB Salzburg.

Desuden skal LASK betale en bøde på 75.000 euro svarende til 559.000 kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

LASK førte den østrigske liga med tre point, men er nu tre point bag Salzburg.

På et tidspunkt hvor det ifølge corona-protokollerne kun var tilladt at træne i mindre grupper med fysisk distance, afviklede LASK holdtræning med kontakt.

Det er blevet fanget af et videokamera, som ifølge klubben er blevet smuglet ind på anlægget. LASK valgte derfor at anmelde sagen til politiet som indbrud.

Konkurrenterne - ikke mindst RB Salzburg - var imidlertid vrede, og ligaen igangsatte en undersøgelse, der skulle klarlægge, hvad der var sket.

Den østrigske liga starter op igen 2. juni efter små tre måneders pause som følge af coronapandemien.

Her tager man hul på slutspillet, der tæller ti spillerunder.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce