Annonce
Middelfart

0,5 mio. kroner i overskud fra puljen: 11 ansøgere - kun fem projekter fik landdistriktsmidler

Byrådet i Middelfart mente kun, at fem ud af 11 projekter opfyldte kriterierne for støtte fra Landdistriktspuljen. Foto: Peter Leth-Larsen.

Middelfart Byråd måtte overføre 277.812 kroner til næste års pulje og 250.000 kroner til Småprojektspuljen, da 1,075 million kroner fra Landdistriktspuljen forleden blev fordelt.

Her gik kun fem ud af 11 projekter igennem nåleøjet i forhold til puljens kriterier om eksempelvis at finansiere projekter, der gavner fællesskaber og har en bred folkelig appel i kommunens landområder.

Kauslunde Menighedsråd fik 300.000 kroner til opsætning af hegn, klaplåger og skiltning i forbindelse med projekt Kauslunde Kirkes Folkeskov. Derudover fik følgende tildelt midler:

Brenderup Forsamlingshus)

82.450 kroner går som tilskud til fælles overdækning til de to indgange til Brenderup Forsamlingshus. Der arbejdes på at gøre forsamlingshuset mere brugervenligt, og de overdækkede indgange er særligt med tanke på rygerne, der savner tørvejr, når der skal tændes en cigaret. Forvaltningen kan med byrådets opbakning hæve beløbet til 100.000 alt efter den arkitektoniske løsning.

Brenderup Aktivitetsråd)

40.000 kroner går som tilskud til etablering af terrasse og pausesteder i form af bænke og borde, der samtidig tager hensyn til kørestolsbrugere og dårligt gående omkring søen i Brenderup.

Det nye samlingssted skal både komme Brenderup Dagcenter og andre i lokalområdet til gavn.

Fyn FGH)

16.741 kroner går som tilskud til en automatisk badmintonmaskine og en omgang fjerbolde til Fyn FGH. Klubben håber på flere medlemmer og er parat til at leje maskinen ud på timebasis.

Vejlby-Strib FDF)

58.750 kroner går som støtte til Vejlby-Strib FDF, der arbejder på at få opført egne shelters i sandegraven, så der er bedre muligheder for at sove udendørs i alt slags vejr. Andre spejdergrupper og lokale udendørsentusiaster er velkomne til at bruge overnatningsmulighederne.

Følgende fik afslag:

- Føns Søsportsklub, Sct. Georgs Gildet, Nørre Aaby Krolfklub, frivillige i Ejby, der ville holde byfest, den private grundejerforening Søndermarken samt Ejby Tennisklub, der søgte om midler til belysning af én eller to tennisbaner.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce