Annonce
Udland

10.000 kirkebørn kan være blevet misbrugt i Frankrig

Medlemmer af undersøgelseskommissionen ses her i 2018. Nummer to fra højre er formand Jean-Marc Sauvé. Foto: Jacques Demarthon/Ritzau Scanpix

En undersøgelse af den katolske kirke i Frankrig tyder på mere udbredt misbrug end hidtil antaget.

Mere end 10.000 børn kan siden 1950 have været udsat for misbrug inden for den katolske kirke i Frankrig.

Sådan lyder en foreløbig konklusion tirsdag fra en undersøgelseskommission.

Kommissionen er nedsat af den katolske kirke for at komme til bunds i de mange misbrugssager. Den ledes af embedsmanden Jean-Marc Sauvé.

- Det er muligt, at tallet er mindst 10.000, siger han tirsdag.

- Det støre spørgsmål for os er, hvor mange ofre der er stået frem. Er det 25 procent, 10 procent, 5 procent eller færre?, lyder spørgsmålet på et pressemøde.

Jean-Marc Sauvé tilføjer, at kommissionens estimat sidste år, der lød på omkring 3000 ofre, "helt sikkert er en undervurdering".

I juni 2019 blev der oprettet en hotline for ofre og vidner. I løbet af de første 17 måneder - altså frem til november 2020 - modtog den 6500 opkald.

Undersøgelseskommissionen består af mere end 20 personer med forskellig juridisk, akademisk og lægefaglig baggrund. Den skulle oprindeligt have afleveret en færdig rapport i slutningen af 2020.

Det er i stedet blevet udskudt til september i år.

Oprettelsen af kommissionen i 2018 medførte blandede reaktioner fra forskellige foreninger af misbrugsofre.

På den ene side blev det bifaldet, at ofre blev opfordret til at fortælle om overgreb. På den anden blev der stillet spørgsmål om, hvorvidt franske anklagere reelt ville være villige til at følge op på anklagerne.

Flere af foreningerne har tirsdag reageret på estimatet på 10.000 ofre.

- Det er kun toppen af isbjerget. Der er helt sikkert tale om flere, siger Veronique Garnier fra en gruppe ved navn Tro og Ukuelighed.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Formodet serietyv på spil hos lokale arbejdspladser: Virksomhed fik besøg i frokostpausen

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Annonce