Annonce
Middelfart

10 arbejdspladser på vej til Middelfart

Nordic Systems fra Vissenberg bygger nyt hovedsæde i Middelfarts industrikvarter. Foto: Nordic Systems.
Portfirmaet Nordic Systems forlader Vissebjerg og bygger nyt hovedsæde på Barmstedt Allé.

Middelfart: Portvirksomheden Nordic Systems ApS i Vissenbjerg flytter til Middelfart for at komme tættere på nye og eksisterende kunder i Trekantområdet. Byggeriet af et nyt hovedsæde på Barmstedt Allé i Middelfart industrikvarter er netop sat igang, og den 1400 kvadratmeter store lager- og administrationsbygning ventes at være klar til indflytning til marts næste år.

Nordic Systems blev startet af litaueren Laimonas Garbacenka for 16 år siden i Odense. Den flyttede for 10 år siden til Vissenbjerg, og nu går turen endnu længere vestpå.

- Jeg vil gerne endnu tættere på de travle industriområder Kolding, Taulov og Vejle. Vi får samtidig et større lager i Middelfart og kan derfor endnu bedre servicere vores kunder på dag-til-dag basis, fortæller Laimonas Garbacenka, der investerer omkring 10 milliner kroner i grund og byggeri.

Nordic System leverer og designer portløsninger til både store og små erhvervskunder. Ordrene spænder vidt - lige fra 10.000 til over en million kroner.

- Vi har ikke bundet os til et enkelt portsystem men forhandler alle kvalitetsmærker, hvilket er en fordel for kunderne, forklarer Laimonas Garbacenka, der tager 10 medarbejdere med til Middelfart.

Firmaet dækker hele lander med undtagelse af sidste regnskabsår normalvis et overskud på omkring en halv million kroner. Egenkapitalen er på knap fire millioner kroner.

Annonce
Laimonas Garbacenka startede alene for 16 år siden og beskæftiger i dag 10 mennesker. Foto: Nordic Systems
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce