x
Annonce
Fredericia

10 millioner til daginstitutioner: Mere personale, hvor de sårbare børn er

Der vil frem til 2022 blive tilført flere millioner til daginstitutioner i Fredericia. Det sker efter en konkret ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Frem til 2022 får ni daginstitutioner i Fredericia Kommune gavn af 10 millioner kroner. Pengene er øremærket mere personale, både pædagoger og pædagogiske assistenter, og lander i de institutioner med de mest sårbare og udsatte børn i aldersgruppen 0-2 år.

Fredericia: Ni institutioner i Fredericia Kommune har udsigt til mere personale de næste fire år. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Børne- og undervisningsministeriet har i alt tildelt kommunen 10 millioner kroner, efter at kommunen i foråret ansøgte om penge til at ansætte mere personale i de institutioner, hvor de mest sårbare og udsatte børn i alderen 0-2 år har deres daglige gang.

Annonce

Brug for midler

Det kommer til at tilgodese ni forskellige institutioner i kommunen: Det er Børnehuset Erritsø – Bakkely, Børnehuset Østervold, Duponts Gård, Idrætsbørnehuset Olympiaden, Idrætsinstitutionen Æblehaven, Kløverløkken, Kulturbørnehaven Gades Gård, Lynghøjen og Voldly, der får glæde af de 10 mio. kr. fra Børne- og undervisningsministeriet frem til 2022.

- Det er en rigtig god nyhed, at vi får flere penge til at ansætte flere pædagoger omkring vores små udsatte og sårbare børn. Desværre får vi midlerne, fordi vi har brug for dem, men det gør ikke glæden mindre. Nu er der mulighed for at sætte ind i en i forvejen krævende hverdag for nogle af vores daginstitutioner. Flere ansatte betyder, at der er mere tid til det enkelte barn og til den enkelte familie, og det giver en bedre pædagogisk indsats i hverdagen, siger Ole Steen Hansen (S), formand for børne- og skoleudvalget, i pressemeddelelsen.

De 10 millioner kroner vil blive brugt på flere pædagoger og pædagogiske assistenter i dagtilbudsafdelingerne.

Ifølge pressemeddelelsen er pengene tildelt ud fra, hvor mange økonomiske fripladser der bliver givet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet

Læserbrev: En god nyhed i dag (20. marts, red.): Musicalakademiet er ikke berørt af konkursen. Naturligvis skal der fremover være teater i Fredericia. Det ville der også have været i dag, hvis ikke man havde smidt om sig med de mange millioner samt med den hjælpepakke til kulturen, som regeringen har meddelt i dag. Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet, der ikke kunne få armene ned, når teatret og Søren Møllers navn blev nævnt. Hvis ikke Fredericia Kommune gennem årene havde givet et trecifret millionbeløb til teatret, ville lukningen være sket for mange år siden. For Søren Møller var kommunekassen en "tag selv-kasse". Der må være nogle, der har røde ører, og nu vasker man hænder i stor stil. Jeg har gennem flere år opfordret teatret til kun at blive i Fredericia samt spurgt til økonomien vedrørende deres ophold i København, men aldrig fået svar. Men vi skal videre, vi må igen have et teater op at stå i Fredericia. Det skylder vi byens forretningsliv samt de mange unge talenter, der har været tilknyttet teatret. Vi har rammerne i det eksisterende. Drømmen om et kulturhus med teater ligger langt ud i fremtiden, men det er godt at have en drøm. Det bliver svært at finde en ny teaterchef med samme kaliber som Søren Møller, men han skulle have læst H.C. Andersens eventyr "Konen med æggene".

Kultur For abonnenter

København var et dyrt bekendtskab: To forestillinger slog bunden ud af teatret

Annonce