Annonce
Alarm 112

100 meter høj skorsten væltet på Aarhus Havn: Vej spærret

Det er formentlig et stort spændebånd, der er bristet, som har fået skorstenen til at vælte, oplyser vagtchef Per Bennekov. Foto: Local Eyes
Ingen personer er kommet til skade, men havnekajen er afspærret, da skorstenen er væltet ned over vejen.
Annonce

En cirka 100 meter høj stålskorsten er væltet på Aarhus Havn.

Det oplyste vagtchef ved Østjylland Politi Per Bennekov natten til torsdag.

Skorstenen er væltet ned over vejen og ned i havnebassinet.

Ingen personer er kommet til skade.

Politiet har afspærret havnekajen ved Danziggade og Vilnagade, der ligger ud til bassin 3 nær Kødbyen.

Tidligt torsdag morgen lyder det i en opdatering fra politiet, at de tekniske undersøgelser og oprydningen ventes at gå i gang i løbet af formiddagen.

- Skorstenen er stor og ret tung, hvorfor både bjærgning og afspærring bliver længerevarende, skriver Østjylland Politi på Twitter kort før klokken 04.30.

Der er tale om en høj stålskorsten, der er monteret oven på en bygning. Det er uvist, hvem der ejer bygningen.

- Skorstenen er sat fast med nogle store spændebånd, og meget tyder på, at det er sådan et, der er bristet, fortalte vagtchef Per Bennekov natten til torsdag.

Han understregede i samme ombæring, at der skal laves tekniske undersøgelser, før en årsag kan slås endeligt fast.

- Der er tale om den ældre del af havnen, hvor der kun er industri, forklarede Per Bennekov.

Området vil være spærret, indtil politiet er færdigt med dets undersøgelser.

- Lige nu ligger skorstenen hen over vejen og ned i bassinet, fortalte Per Bennekov kort før klokken et natten til torsdag.

Politiet fik anmeldelsen onsdag klokken 23.32.

/ritzau/

Der er tale om en høj stålskorsten, der er monteret oven på en bygning. Det er uvist, hvem der ejer bygningen.. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Politiet forventer, at oprydningen og bjærgningen bliver langvarig. Foto: Local Eyes
Havnekajen er blevet afspærret efter uheldet. Foto: Local Eyes
Skorstenen ragede omkring 100 meter op i luften, før den væltede. Foto: Local Eyes
Skorstenen er væltet hen over en vej og ned i havnebassinet. Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK For abonnenter

FHK-formand: Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi skulle være imod samarbejde

Annonce