Annonce
Børkop

100 procent opbakning og 200 procent god stemning

Der er vanen tro julefrokost i Smidstrup, hvor en ret stor del af byens voksne del af befolkningen deltager. Her er det fra julefrokosten i 2015. Foto: Mette Mørk
Julefrokosten i Smidstruphallen er ikke bare en julefrokost. Det er en festlig måde at samle penge ind til lokale formål. Og det virker. De lokaler bakker op i stor stil.

Smidstrup: Silden er indfanget. Og snapsen er klar til at blive kølet ned.

Det er julefrokostsæson, og i Smidstrup gør Smidstruphallens Venner klar for 16. gang til at afholde stor julefrokost. Og med stor menes en fyldt hal. Det sker hvert år, og det forventes også at ske i år igen.

- Det er simpelthen bare så skønt at være med til at lave ting her i området. Der er 100 procent opbakning og 200 procent god stemning. Det er 16. år, at man arrangerer julefrokost i Smidstrup-Hallen, og opskriften er i princippet ganske konservativ: noget godt musik, en overdådig julebuffet og en flot oppyntet hal. Det unikke er lokalsamfundets opbakning, forklarer Einar Kring, der er formand for Smidstruphallens Venner, som arrangerer julefrokosten.

Det forventes, at 7. december vil omkring 250 deltagere sætte sig ved bordene. Og feste igennem.

Annonce

Sådan købes billetter

Maden bliver igen i år leveret af Den Lille Kok, der sammen med nogle lokale tilbereder og serverer julebuffeten.

Musikken leveres af det professionelle band Acoutic Heaven.

Billetter til kroner 275,00 kan købes i Smidstrup-Hallens cafeteria. Billetten er inklusive mad og underholdning.

Med garanti udsolgt

Hvor man andre steder måske kæmper for at få folk til at deltage i lokale events, er det omvendt i Smidstrup, hvor der med garanti bliver udsolgt.

- For at sikre den nære relation og intime stemning i den store fest, har vi igen i år et "gade/firma"-koncept, hvor de enkelte gader/firmaer kommer til at sidde sammen, og man på den måde er med til at sikre, at det interne sammenhold bliver endnu bedre. Det er også festen, hvor de frivillige fra SSIF bliver inviteret med til som en tak for det kæmpe arbejde, de yder for idrætsforeningen, forklarer Einar Kring og fortsætter:

- Der er en lang tradition for, at man her i området trækker på samme hammel. Både når der skal knokles og festes. Vi har søsat mange initiativer gennem de seneste år, og det er mit indtryk, at folk synes, det er en dejlig måde at gøre naboer til venner på. Og omvendt.

Sidste år lavede brugerbestyrelsen et overskud på cirka 30.000 kroner, og ambitionen for i år er et overskud i samme niveau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce