Annonce
Fredericia

12 nye coronatilfælde siden søndag: Fredericia ligger i top seks over smittede

Antal af smittede med corona i Fredericia stiger fortsat. Kommunen indtager en sjetteplads på listen af kommuner, der er hårdest ramt af corona for tiden. Arkivfoto: Mette Mørk
Mandagens smittetal afslører, at Fredericia Kommune stadig befinder sig i den højrøde ende af coronasmitte-skalaen. Kun fem kommuner er hårdere ramte end fæstningsbyen.
Annonce

Fredericia: 141 bekræftede tilfælde siden februar, hvilket er 12 flere end i går.

Mandag landede ugens første coronatal fra Statens Serum Institut, og de afslører, at Fredericia Kommune nu er i top ti over de kommuner, der er allerhårdest ramt af coronasmitte.

Fredericia Kommune indtager en sjetteplads, kun overgået af fire hovedstadskommuner samt Brønderslev.

De seneste syv dage er der kommet 69 nye tilfælde af covid-19-ramte borgere i Fredericia.

Fredag blev en 4. klasse sendt hjem fra Kirstinebjergskolen, og det samme blev en 1. klasse på selvsamme skole mandag.

På Fredericia Gymnasium stiger smittetallet fortsat. Mandag lyder det på 28 elever og tre lærere. Også sjetteklasseselever på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Skjoldborgsvej er der to elever, der er testet positiv for covid-19. Coronaen har også ramt på IBC.

Generelt er Fredericia Kommune hårdt ramt på antallet af corona-smittede borgere.

Incidenstallet mandag lyder på 135. Tallet dækker over, at der er 135 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. Hvis det tal er over 20, er kommunen på sundhedsmyndighedernes såkaldte bekymringsliste. I toppen af kommunelisten ligger Ishøj med et incidenstal på 254. I bunden er der kommuner som Holstebro med et incidenstal på tre.

Fredericia Kommune er nu den hårdest ramte kommune i hele Region Syddanmark.

I weekenden ankom tre testbiler fra Region Syddanmark til Fredericia Gymnasium for at teste over 800 elever og lærere. Det skete efter et udbrud i en 2.g-klasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Fredericia

Beruset bilist på Vejlevej

Annonce