Annonce
Erhverv

14 arbejdsløse fra Vejle på jernhest til Frankrig

Ansporet af familie og venner satte 14 unge sårbare vejlensere tirsdag morgen kursen mod Alpe d'Huez. Målet på ldt længere sigt er en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet fro de unge. Foto: Vejle Kommune
For femte gang sendte Jobcenter Vejle tirsdag sårbare unge på cykeltur til det legendariske Tour-bjerg Alpe d'Huez. Målet er at få de unge i job eller uddannelse.

Vejle: For femte år i træk blev en gruppe arbejdsløse, sårbare unge vejlensere tirsdag morgen sendt ud på en 1500 kilometer lang cykeltur, der skal bringe dem dels til toppen af legendariske Alpe d'Huez og dels bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

De 14 unge i gruppen har trænet til turen siden marts, hvor de startede på projektet, der er forankret i Jobcenter Vejle.

De unge, der har det til fælles, at de alle har andre udfordringer end ledighed, er i projektet kommet i virksomhedspraktik hos lokale virksomheder, som bidrager ved at sponsorere en cykel til praktikanten og ved at have givet de unge fri til træningen til den 10 dage lange tur.

Vejle har overtaget projekt

Projektet med at lade sårbare unge cykle sig til et nyt liv blev oprindeligt lanceret i 2012 af virksomheden Forward Presence fra Herning og Jobcenter Vejle har deltaget siden 2015.

I 2017 overtog Jobcenter Vejle projektet, da Forward Presence blev nedlagt og i alt 69 unge vejlensere har til dato deltaget i projektet, der gennemføres en gang om året.

Målet er at hjælpe de unge videre til enten job eller uddannelse og evalueringer af de tidligere hold har vist gode resultater.

Det er kommunens arbejdsmarkedsudvalg, der står bag projektet og formand Anja Daugaard (LA) var selv trukket i cykeltøjet, da de unge under overværelse af familie og venner blev sendt afsted fra DGI Huset tirsdag morgen.

- Jeg synes, det er super godt gået af de unge, at de har mod på den store udfordring, sådan en cykeltur er. Og jeg er helt sikker på, at de vil høste en masse erfaringer, de kan bruge, når de skal i job eller uddannelse bagefter, lød det fra formanden.

De unge vejlenseres cykeltur gennem Europa kan følges på Facebook-siden CP19.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce