Annonce
Alarm 112

15-årig løslades i sag om knivoverfald - dommer finder mistanke svag

Under opgør mellem to grupper af lokale drenge i Klarup ved Aalborg blev en 16-årig stukket i benet.
Annonce

En dreng på 15 år undgår at blive frihedsberøvet efter et knivstikkeri i Klarup ved Aalborg torsdag aften.

Drengen sigtes af politiet for vold af særlig farlig karakter og er fremstillet for en dommer fredag i Aalborg. Men dommeren fastslår, at mistanken på nuværende tidspunkt ikke er stærk nok, og derfor er drengen løsladt, oplyser politiet.

Efterforskningen viser ifølge politiet, at volden skyldes "en mindre uoverensstemmelse mellem to grupper af lokale drenge".

Ifølge Nordjyllands Politi er der ingen sammenhæng mellem to andre sager om knivstikkeri i Aalborg for nylig. De fandt sted tirsdag og natten til onsdag.

Ved episoden torsdag aften i Klarup var en dreng på 16 år offer. Han blev ramt i benet. Efter behandling på sygehuset blev han udskrevet.

De sociale myndigheder er inddraget, oplyser vicepolitiinspektør Christian Toftemark i en pressemeddelelse.

I efterforskningen skal vidner afhøres og muligvis genafhøres, og der skal også laves tekniske undersøgelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Indbrud i ferietomt hus

Danmark

Se Danmark: På god fod med Odin

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce