Annonce
Vejle

15.000 plakater klar til at komme op i lygtepæle: Sådan fordeler de sig

Der bliver rift om hegn, vejtræer og lygtepæle i Vejle lørdag, hvor mindst 14.000 valgplakater bliver hængt op for at minde om kommunalvalget den 21. november.Arkivfoto

De lokale partier tripper for at komme op i lygtepælene, når der gives grønt lys til plakatophængning lørdag klokken 12. V og S har markant flest plakater på lager

Vejle: Cirka 15.000.

Så mange valgplakater vil fra lørdag klokken 12 pryde lygtepæle og vejtræer i hele Vejle Kommune.

Det viser en rundspørge, Vejle Amts Folkeblad har foretaget blandt de lokale partier forud for, at det ved middagstid lørdag bliver tilladt at hænge plakater op til kommunalvalget.

Ikke overraskende er det de to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, der hænger flest plakater op.

- Vi har 4.200 plakater klar til kommunalvalget, som vores kandidater hænger op lørdag. Hver kandidat stiller med sit eget hold af plakatophængere, så vi har vel omkring 80 mand i gang lørdag, fortæller Jacob Bogh Nielsen, formand for Venstre i Vejle Kommune.

Socialdemokratiet er lige i hælene af borgmesterpartiet.

- Vi hænger 4.000 plakater op til valget. 1.000 til spidskandidaten og 160 til hver af de øvrige kandidater, fortæller spidskandidat Søren Peschardt.

- Jeg er bare en familiefar med et 0-budget, så jeg har ikke råd til plakater.

Partistifter og spidskandidat Rune Humlund Rasmussen, Givelisten

Det siger loven om valgplakater

Partiernes, kandidatlisternes, kandidaternes m.fl. plakatopsætning er reguleret i lov om offentlige veje m.v. (vejloven).

Reglerne for ophængning af valgplakater er ens over hele landet.

Der skal ikke søges om tilladelse til at hænge valgplakater op, men det skal ske efter de regler, der er gengivet nedenfor.

Hvad er en valgplakat?Loven definerer en valgplakat som "en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2."

For at være omfattet af de regler, som fritager partier, kandidatlister og kandidater m.fl. for at skulle søge vejmyndigheden om tilladelse til at hænge valgplakater op, skal valgplakaten opfylde disse krav.

Ønsker man at ophænge større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder m.v., skal der således stadig søges om tilladelse hertil hos den pågældende vejmyndighed.

Hvornår må valgplakater hænges op? Ved lovændringen i 2017 er begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater blevet ændret. Valgplakater i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (f.eks. menighedsrådsvalg), må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen indtil 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse.

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned igen?Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge dem op med (strips, snore m.v.) skal være taget ned igen senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.

Hvor og hvordan må valgplakater hænges op? Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige og private veje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

Valgplakater skal ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Valgplakater må endvidere ikke hænges op på en måde, der medfører skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed. Det er derfor ikke tilladt at sømme, nagle eller skrue valgplakater op i træerne, ligesom der heller ikke må saves eller beskæres for at kunne hænge valgplakater op.

Ophængte valgplakater skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person (f.eks. partiorganisationen), der har iværksat ophængningen af valgplakaterne. Oplysninger om en juridisk person (partiorganisation eller lignende) skal altid suppleres med oplysninger om navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person (kontaktperson), der repræsenterer den pågældende partiorganisation eller lignende. Kravet om oplysning af e-mailadresse er nyt og følger af lovændringen i 2017.

Hvor må valgplakater ikke hænges op? Valgplakater må ikke hænges op:


  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,
  • på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,
  • på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
  • nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra den nærmeste kant af valgplakaten,
  • lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
  • højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller
  • på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Endvidere skal valgplakater ophænges forsvarligt på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Hvornår kan myndighederne nedtage valgplakater og hvem skal betale udgifterne herved?Valgplakater, som er ophængt i strid med ovennævnte regler, skal nedtages inden 24 timer efter, at vejmyndigheden har meddelt påbud herom.

Vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for ovennævnte frist eller er ophængt uden for den tilladte periode. Vejmyndigheden kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne og ikke indeholder de krævede kontaktoplysninger.

Vejmyndigheden skal straks efter nedtagning bede ophængeren henholdsvis kontaktpersonen om at afhente valgplakaterne. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valget, kan destrueres.

Vejmyndigheden eller politiet kan altid straks tage valgplakater ned, der er hængt op, så de udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Vejmyndighedens og politiets udgifter til nedtagning af valgplakater samt udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er anført på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Hvis valgplakaten ikke indeholder de nævnte kontaktoplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet

DF: Flere end vi plejer

På tredjepladsen kommer Dansk Folkeparti, der forventer at hænge omkring 1.600 plakater op i kommunen.

- Det er flere, end vi plejer, og det skyldes, at denne gang har alle kandidater 100 "egne" plakater. Derudover har jeg og Svend Erik Nielsen nogle hundrede plakater liggende fra folketingsvalget. Dem bruger vi også, så vi når alt i alt op på 1.500-1.600 plakater, fortæller spidskandidat Kenneth Fredslund Petersen.

Lige i hælene kommer Konservative, der hænger omkring 1.100 valgplakater op.

- Hver af vores fem kandidater får 75 plakater. Derudover har Kim Hesel 200-250 plakater og jeg har selv 500-600 plakater liggende, så alt i alt bliver det 1.100-1.200 plakater, fortæller spidskandidat Dan Arnløv Jørgensen.

Annonce

Ø: Kandidater køber selv plakater

Radikale med Torben Elsig-Pedersen som spidskandidat forventer at hænge 900 plakater op til kommunalvalget.

Det samme gør Liberal Alliance, der har 18 mand på gaden lørdag. Hvor mange af plakaterne, der er udsmykket med spidskandidat Peter G. Harboe, ønsker partiet ikke at oplyse.

Enhedslisten og SF har begge 600 plakater klar til ophængning lørdag.

- Vi har fået 275 plakater centralt fra partiet, og så har kandidaterne selv købt resten, så vi når op omkring 600, fortæller spidskandidat fra Enhedslisten, Lasse Egelund.

Annonce

Ingen skraldemand i lygtepælene

Hvis nogen havde håbet at se plakater med med skraldemanden fra Give, Rune Humlund Rasmussen, der stiller op på sin egen liste, Givelisten, bliver de skuffede, fortæller han.

- Jeg er bare en familiefar med et nul-budget, så jeg har ikke råd til plakater. I stedet vil jeg gå rundt og lægge flyers i postkasserne i Give og omegn, fortæller Rune Humslund Rasmussen, der forventer at dele omkring 5000 brochurer ud i valgkampen.

Nye Borgerlige med Holger Gorm Pedersen i spidsen vil pryde 500 lygtepæle i kommunen.

- Det bliver 400 med mig som spidskandidat og 100 med de øvrige kandidater, fortæller Holger Gorm Pedersen.

Hos Borgernes Parti forventer partistifter Christa Laursen at hænge 200 plakater op.

Kristendemokraterne har 175 valgplakater klar, fortæller spidskandidat Knud Hauge.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange plakater Alternativet og Danmark Først forventer at hænge op til kommunalvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Kø ved kviktest-stederne: Her er problemet ifølge kommunen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce