En rose så jeg synge

Foto: Joan Barløse

En rose så jeg synge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Savage Rose spillede for fulde huse på Tøjhuset - og det blev en storslået koncert.

Det er i år 50 år siden, at danske Savage Rose blev dannet. I den anledning er det 8 mands store orkester taget på en turne, som lørdag bragte dem til en for længst udsolgt koncert i Tøjhuset.

Det blev en storslået og episk rejse gennem fem årtiers musik, kamp mod uretfærdighed og en utrættelig kamp for livet og kærligheden.

Med 69-årige Annisettes brandvarme, ildglødende og dragende vokal som det naturlige omdrejningspunkt, fik det bjergtagede publikum nedslag i en urskov af genrer, følelser og tempi.

Der var stemning af sigøjnermusik, stille blues-ballader, heavyrock i verdensklasse, højstemt gospel, og koncertens mest centrale musik-retning: soul.

Med blæser-instrumenter, brusende hammondorgel og den markante brug af lilletrommeslag, føltes Tøjhuset for en stund som en forstad til Detroit, Motown/soulmusikkens epicenter.

Uanset genre, stil, tempo og intensitet fremstod Annisettes stemme ualmindelig troværdig, nærværende og i absolut topform, trods de fem årtiers konstant sang.

Foto: Joan Barløse
Foto: Joan Barløse

Solisterne

Savage Rose lød som en yderst velspillende, sammentømret enhed, der supplerede hinanden meget meget flot. Men to af musikerne sprang dog i øjnene.

Guitarist Rune Kjeldsen gjorde det generelt mesterligt. På de to-tre numre, hvor han spillede slideguitar, opstod der ekstra magi på scenen.

Lukkede man øjnene (og var sku' svært, for Annisettes dragende blik tillod det faktisk ikke), lød Kjeldsen pludselig, som stod man til en Chris Rea koncert, midt i en verdensklasse slide-solo. Gosh, gys, gru! Gribende genial guitar.

Mindst lige så markant stod tangent-virtuosen og orgeltroldmanden, 42-årige Palle Hjorth. Med et ungdommeligt ansigt som en nørdet biologistuderende men med attitude som en vildmand, som med vold og magt skulle banke lydende ud af hammondorglet, tryllebandt han publikum.

Hvad den mand kan få ud af de sorte og hvide tangenter er ganske enkelt ikke til at forstå. Det var lyde og stemninger fra en fremmed planet. Og dermed helt i tråd med den univers-musik, som Savage Rose i årtier har været eksponent for.

Med et inderligt, nærmest bedende blik bad Annisette- som farvel salut - os alle holde frihedens og kærlighedens fane himmelhøjt.

Aldrig har jeg i mine 47 år som aktiv lyttende musikelsker hørt en rose synge så insisterende. Tak Annisette Koppel, født Hansen, for stemmen, sangene og stemningen af fællesskab. En rose så vi synge!

En rose så jeg synge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce