Annonce
112

16-årig pige fik mast hovedet i asfalten – koldingenser er anholdt for overfaldet

En 16-årig pige blev udsat for et overfald søndag aften. En 31-årig mand fra Kolding fremstilles i grundlovsforhør. Arkivfoto: Palle Herløv

Opdateret 14.11 med udfaldet af grundlovsforhøret

Fredericia: Det var angiveligt en verbal udveksling, der lørdag aften klokken 18.15 resulterede i, at en 31-årig mand fra Kolding væltede en 16-årige fredericiansk pige omkuld på Lystbådehavnen på Strandvejen.

De to var begge til en fest på en båd, hvor der desuden var en række andre mennesker samlet. De to kendte tilsyneladende ikke hinanden, men det forhindrede ikke koldingenseren i – angiveligt – at vælge pigen omkuld på jorden, mase hendes hoved ned i asfalten, hvorefter han sparkede hende to gange på kroppen.

Pigen kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet og var også selv i stand til at anmelde den 31-årige. Dog pådrog hun sig mærker efter at være blevet mast i asfalten.

Manden blev søndag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det blev han blandt andet på baggrund af, at han er kendt for tidligere at have begået lignende kriminalitet. Manden blev anholdt få timer efter overfaldet på en adresse i Fredericia.

Dommeren mente dog ikke, der var grundlag for på nuværende tidspunkt at varetægtsfængsle manden, og derfor blev anholdelsen i stedet opretholde i tre gange 24 timer - altså til på onsdag.

I den mellemliggende periode er planen, at der blandt andet skal afhøres flere vidner, oplyser Hans Hoffensetz, vagtchef, Sydøstjyllands Politi.

Mødende anklager, Marianne Iversen oplyser, at den 31-årige mand nægter sigtelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Nye statslige job får varm modtagelse - især hvis bosætningen følger med

Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

112

Mulig knivtrussel ved Lidl og mange indbrud i weekenden

Annonce