Annonce
Udland

16 soldater er dræbt og 100 andre såret i Aserbajdsjan

Melik Baghdasaryan/Reuters

Kampe i omstridt enklave skaber bekymringer for en destabilisering af det sydlige Kaukasus.

Annonce

16 soldater fra Nagorno-Karabakh er blevet dræbt, og over 100 andre er blevet såret under kampe med styrker fra Aserbajdsjan, oplyser myndigheder i enklaven søndag.

- I henhold til foreløbige oplysninger er 16 soldater fra Nagorno-Karabakh blevet dræbt, og over 100 er blevet såret, siden kampene brød ud, siger forsvarsministeriet i regionen.

Desuden meldes syv civile dræbt. En armensk kvinde og et barn samt en familie på fem i Aserbajdsjan, som blev dræbt af granater fra armenske separatister.

Kampene fandt sted søndag, og de skaber bekymringer for en destabilisering af det sydlige Kaukasus.

Kreml oplyser i en presseerklæring, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har drøftet krisen med Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian.

- Det er vigtigt ikke at tillade en yderligere optrapning af konflikten, og det er nødvendigt at stoppe militære handlinger, hedder det i erklæringen fra den russiske ledelse.

Kampene brød ud mellem armenske separatister i Nagorno-Karabakh og regeringsstyrker fra Aserbajdsjan. To militærhelikoptere fra Aserbajdsjan er blevet skudt ned.

Den armenske premierminister, Nikol Pasjinian, har erklæret militær undtagelsestilstand. Også i Aserbajdsjan har parlamentet erklæret militær undtagelsestilstand.

Armeniens forsvarsministerium siger, at man er ved undersøge rapporter om, at der skulle være krigere fra Syrien blandt Aserbajdsjans soldater og enheder.

Konflikten i Nagorno-Karabakh i det sydvestlige Aserbajdsjan har ulmet i over 30 år. Nagorno-Karabakh var tidligere en del af Aserbajdsjan, men er hovedsageligt bosat af armeniere, der løsrev sig med en erklæring i 1991 og sluttede sig til Armenien.

Løsrivelsen udløste en krig i 1990'erne. Der blev indgået en våbenhvile i 1994, men konflikten skaber stadig mange stærke spændinger. Også mellem Rusland og Tyrkiet.

Armenien støttes af Rusland, mens Aserbajdsjan støttes af Tyrkiet.

Den armenske premierminister opfordrede søndag det internationale samfund til at sikre, at Tyrkiet ikke involverer sig i konflikten.

Tyrkerne har traditionelt støttet det overvejende muslimske Aserbajdsjan mod det overvejende kristne Armenien. Tyrkiet kritiserede søndag Armenien for at være "en hindring for fred". Tyrkerne svor at fortsætte støtten til Aserbajdsjan.

Den armenske premierminister, Nikol Pasjinian, siger, at Tyrkiets adfærd kan have ødelæggende følger for hele det sydlige Kaukasus og omliggende regioner.

Den tyrkiske leder, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Armeniens befolkning må gå imod sine egne ledere, som "trækker deres land mod en katastrofe".

I en erklæring på Twitter fra Erdogan lyder det, at Armenien har "foretaget endnu et angreb på Aserbajdsjan".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

Danmark

Farligt vejr-vagt ønskes

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Fredericia

Beruset bilist på Vejlevej

Annonce