Annonce
Alarm 112

17-årig slået med flaske i hovedet: Da politiet kom, råbte han 'pansersvin'

Politiet rykkede ud til et slagsmål i Vendersgade. Arkivfoto: Michael Bager
Politiet blev natten til lørdag kaldt til et slagsmål i Vendersgade, hvor en ung mand havde fået en flaske i hovedet. Da ordensmagten kom, slog han ud efter dem og råbte "pansersvin".

Fredericia: En 17-årig mand fra Fyn blev natten til lørdag slået i hovedet med en flaske. Politiet blev kaldt ud til slagsmålet i Vendersgade klokken 02.45.

- Da vi kom, var gerningsmanden eller gerningsmændene væk. Den forurettede 17-årige var kraftigt påvirket, og da patruljen kommer frem, er han voldelig og bliver anholdt, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi ved lørdagens pressebriefing.

Ifølge vagtchefen råbte og skreg den 17-årige efter politifolkene og slog også ud efter dem.

Annonce

- Han råbte pansersvin og fucking luder og andre fornærmende ting. Så det endte med, at han blev anholdt og også sigtet for det, fortæller vagtchefen.

Den unge mand kom med til afrusning, og politiet venter nu på en nærmere forklaring fra ham. Ordensmagten vil også afhøre vidner, da der var en fest i en lejlighed i Vendersgade før slagsmålet.

To anmeldelser om høj musik

Natten til lørdag rykkede politiet også ud til "musik til ulempe". Anmeldelsen kom klokken 02.24 om en fest i en lejlighed på Korskærvej, men 20 minutter senere fik politiet fat i beboerne, som skruede ned for musikken, fortæller vagtchefen.

Klokken 01.44 var der også en klage over for høj musik fra en lejlighed i Bjergegade, men da politiet nåede frem, konstaterede ordensmagten, at der ikke var høj musik.

Klokken 23.10 modtog politiet en anmeldelse om en udenlandsk indregistreret bil med trailer, hvor der blev læsset cykler ind. Da politiet nåede frem, viste det sig dog at være en udenlandsk mand, som var ved at læsse sin egen cykel ind i en varebil. oplyser vagtchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Fredericia For abonnenter

Oppositionen kalder det for 'dybt kritisabelt': Chef så aldrig aftale om, at han skulle være leder for Kirsten Blæhr

Annonce