Annonce
Danmark

18.000 vil redde liv i Midt- og Vestjylland

463 gange i år, har en hjerteløber trykket ja på sin app for at løbe af sted med hjælp og hjertestarter til en person i nærheden med hjertestop. Modelfoto
Chancen for at overleve et hjertestop falder med 10 procent, for hvert minut der går uden hjælp. Derfor er Region Midtjylland stolt af, hvor mange hjerteløbere der har meldt sig på ét år. - Det er en folkebevægelse, som gør en forskel, siger regionsformand.

Hjertestart: Man dør, når hjertet holder op med at slå. Men med en hurtig indsats kan hjertemassage og stød sætte hjertet igang igen, inden hjernecellerne dør af iltmangel.

Den hurtige hjælp er der i løbet af bare et år over 18.000 mennesker i Region Midtjylland, som har meldt sig klar til at levere. 18.000 mennesker, som er klar til at drøne ud ad døren for at hjælpe en person i nærheden, som har fået hjertestop. Dem er de stolte af i regionen:

- Det er næsten blevet en folkebevægelse at træde til og give livreddende førstehjælp ved hjertestop. Jeg er imponeret over, at det allerede nu er muligt at kalde hjerteløbere til langt de fleste af de hjertestop, som rammer personer på arbejde, hjemme eller i det offentlige rum, siger regionsformand Anders Kühnau (S).

I løbet af det år, de frivillige hjælpere har været klar i startblokken, har der været 463 tilfælde, hvor en hjerteløber har sagt ja til at løbe af sted med med hjælp og en hjertestarter. Det svarer til, at de har meldt sig klar ved mere end 80 procent af de rapporterede hjertestop i regionen.

Annonce

Hjertestarterdag

I dag, 16. oktober, er det hjertestarterdag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop.

Dansk Råd for Genoplivning og Tryg Fonden og en stribe frivillige aktører over hele landet inviterer børn og voksne til aktiviteter for at sætte genoplivning på dagsordenen.

Flere end 10.000 danskere besøger arrangementerne, der finder sted i indkøbscentre, forlystelsesparker, på gågader, biblioteker, banegårde og færger.

Hjerteløber kommer først

Akutlæge Maren Torpegaard er en af de professionelle, der normalt først står ved patientens side, når der bliver ringet 112 på grund af et hjertestop. Sådan er det ikke altid mere, og det er hun godt tilfreds med:

- Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi møder hjerteløbere, når vi kommer ud til hjertestop, fortæller akutlæge Maren Tarpgaard.

- Jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg har kun haft gode oplevelser med hjerteløberne. Der er ofte gjort et godt forarbejde, før vi når frem. Hjerteløberne er gået i gang med hjerte-lunge-redning og har hentet hjertestarter. Nogle gange har de også nået at give stød, før vi professionelle kommer frem. Det må alt andet lige gøre en forskel for patientens mulighed for at overleve, siger akutlægen, som primært kører fra baser i Holstebro, Lemvig og Herning.

Præhospitalets lægefaglige direktør, Per Sabro Nielsen, er heller ikke i tvivl om, at det store korps af hjerteløbere redder liv og betyder, at så mange som muligt overlever hjertestop og får færre mén bagefter:

Flere overlever

- Det er jeg helt overbevist om. Forskning i hjerteløberne viser jo blandt andet, at de ankommer før ambulancen fire ud af 10 gange. Vi ved, at chancen for at overleve stiger til op mod 50 procent, hvis der både gives hjerte-lunge-redning og stød med hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel, og de er med til at øge chancen for at personer med hjertestop overlever og får færrest mulige mén, siger Per Sabro Nielsen.

Han peger på, at det ikke kun er hjerteløbere, der redder liv.

- Der er også mange, der bliver hjulpet af mennesker, der tilfældigvis er i nærheden, når nogen får et hjertestop, siger han.

Hjerteløberne finansieres af Tryg Fonden, og der er også hjerteløbere i Region Hovedstaden.

Uddannelse eller ej

Det er ikke kun i Region Midtjylland, lokalbefolkningen har meldt sig for at redde liv. I Region Syddanmark og Region Sjælland hedder konceptet "Danmark Redder Liv". Det er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Folkehjælp og First AED. Her har alle de frivillige førstehjælpere modtaget undervisning og lært, hvordan man bruger en hjertestarter, hvordan man yder hjerte-lunge-redning, og hvordan man bør forholde sig ved forskellige typer ulykker.

Det har hjerteløberne i Region Midtjylland ikke nødvendigvis, men det er ikke afgørende, mener lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen:

- Det vigtigste er, at der er nogen, der trykker på brystkassen, så blodet kommer rundt, og helst også giver stød med en hjertestarter. Det er de to vigtigste ting, og det kræver ingen uddannelse, for man kan blive instrueret via vagtcentralen, siger han.

Ifølge Per Sabro har mere end 90 procent af hjerteløberne et kursus i hjerte-lunge-redning (HLR), selv om det ikke er et krav. Der er mange, som har lært det i forbindelse med at tage kørekort, på arbejdspladsen eller i idrætsforeningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce